- Der er sikkert masser af mandlige betjente, som har sagt, at de skulle godt nok ikke ud og køre med en kælling dengang, men det er så forstummet hurtigt. Vi blev rigtig godt modtaget.
Sådan fortæller Susan Larsen om dengang fra 40 år siden, hvor kvinder fik en plads i det danske politi.
I 1977 optog man nemlig 18 kvinder på politiskolen, som skulle fornye ordensmagten, og heriblandt var Susan Larsen.
Hun passer stadig sin vagt, og derfor hylder Nordsjællands Politi kollegaen, som allerede startede i afdelingen (dengang Hillerød Politi) for mere end 30 år siden efter en årrække i hovedstaden.
Den glade jubilar er faktisk nu den sidste tilbage i gerningen af de oprindeligt 16 kvindelige betjente, som gennemførte uddannelsen, så hun kan ikke kun bryste sig af at være den første - men også den sidste tilbage på vagten.
- Så jeg har vidst også aftjent min værnepligt. Jeg går med et stort smil på læben. Jeg har været sammen med fantastiske kollegaer og mange gode ledere, og jeg har haft et spændende liv og været mange gode steder, siger hun til TV 2 Lorry.
Arbejdede dag og nat
Susan Larsen grinede ellers lidt ved tanken om en karriere i politiet, da hun greb chancen for 40 år siden - på opfordring fra en mandlig betjent, som hun fægtede med på landsholdet.
Hun kom alligevel gennem nåleåret foran flere hundrede andre ansøgere, og den nyudklækkede betjent blev kastet lige ud i Københavns natteliv efterfølgende, hvor hun i det daværende Bevillingspoliti måtte kontrollere både stripklubber og diverse barer:
- Ofte kørte vi rundt aften og nat og besøgte diversen etablissementer. Når vagten var slut, kunne jeg nå hjem og få fire-fem timer på øjet, og så var det op igen og holde møder med ejerne af de forskellige bedrifter for at fortælle dem om, hvorfor vi havde været der aftenen forinden, hvis vi havde noteret noget ulovligt. Jeg har været med til at lukke mange ulovlige spillebuler og live sexshows for så at se dem åbne op igen et par dage efter. Det var andre tider dengang på godt og ondt, siger hun.
Der er brug for kvinder i korpset
Selvom Susan er en ægte forgangs'mand', så er det angiveligt ikke noget, som hun har mærket meget til i sin gerning, hvor der ikke er blevet gjort forskel på mænd og kvinder.
Hun er derfor stolt over, at hun har været med til at bevise, at kvinder sagtens kan være en del af korpset på lige fod med mændende.
- Der er ikke blevet gjort forskel i arbejdet. Men der var meget hype omkring os, da vi først skulle på gaden. Pressen var interesseret i vores personer, for hvordan ville vi se ud, og ville vi nu klare det, siger hun til TV 2 Lorry.
Hun mener selv, at det er rigtig godt, at en arbejdsplads har både mænd og kvinder i afdelingerne.
- Sådan vil det altid være. Vi kvinder har måske ikke samme muskelstyrke, men det er eksempelvis godt at være både en mand og en kvinde sammen, hvis vi skal skygge en person. Det er også godt, hvis man bliver kaldt ud til husspektakler, så vi kan tale med den ene og den anden.
Stadig ikke ligestilling
Selvom det nu er 40 år siden, at Susan Larsen gjorde sit indtog i korpset, så er der stadig langt til ligestilling i politiet.
Kun knapt 5 procent af samtlige over 900 politiledere er kvinder, og på politiskolen i dag udgør elever med to X-kromosomer kun cirka 15 procent.
Men selvom Susan Larsen aldrig selv har fortrudt, vil hun ikke opfordre flere kvinder til at søge fremfor mænd.
- Jeg har det sådan med den her debat, at der findes gode mandlige betjente, og der findes gode kvindelige betjente. Jeg synes ikke, man skal søge, fordi man er kvinde. Man skal søge, hvis man har lyst til det, og fordi man er den rette. Jeg arbejder tæt sammen med alle de nye unge, og jeg vil så tilføje, at de er langt bedre rustet og meget dygtigere i dag, end vi var dengang, siger hun.
