Mia Kristina Hansens yngste søn fik angst, da han var ni år gammel.
- Han var bange for at miste mig. Han havde hele tiden brug for, at jeg fortalte ham, hvor jeg var. Da han blev 12, blev det så slemt, at jeg havde ham med på arbejde i fem uger, inden jeg selv måtte sygemelde mig. Jeg var sygemeldt i fem måneder, hvor jeg var sammen med min søn 24/7, fortæller hun.
Mange forældre ender selv med at få stress og angst. Man bliver angst for, hvordan ens barn skal kunne håndtere deres liv. Det rammer hele familien.
Det var i 2009. I dag er Mias søn 16 år. Han har det bedre, men er i perioder stadig udfordret af angst.
I 2015 var Mia fra Roskilde med til at stifte Foreningen for børn med angst, som hun er formand for. Hun havde oplevet, at det var svært at få hjælp og viden, der kunne støtte hendes angstramte søn.
Foreningen er netop blevet en del af SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed. Målet er mere hjælp til de berørte familier og mere dialog med politikere og beslutningstagere.
Det anslåes, at hvert tiende barn har angstproblemer, og der er et kolossalt behov for information og støtte, mener Mia Kristina Hansen.
- Jeg får dagligt henvendelser fra forældre til børn, der har angst. Da vi annoncerede, at vi ville skabe foreningen, fik vi 150 medlemmer i løbet af en halv dag, siger hun.
Hele familien bliver ramt
Vi skylder børnene at tage os ordentligt af dem.
Mange familier må vente op til to år på det rette tilbud om hjælp, fortæller Mia Kristina Hansen. Hun pointerer, at det er en hel familie, der bliver ramt, når et barn har angst.
- Mange forældre ender selv med at få stress og angst. Man bliver angst for, hvordan ens barn skal kunne håndtere deres liv. Det rammer hele familien, fortæller hun og fortsætter:
- Som mor bliver man enormt bekymret. Jeg oplevede, at min søn trak sig mere og mere ind i sig selv. Jeg blev rigtig ked af det på hans vegne over, at han ikke kunne få en normal barndom. Det var også svært for hans storebror, der var vidne til mange konfrontantioner.
En overset diagnose
Nogle børn rammes så hårdt af angst, at de i måneder eller år må opgive skolen, og angst kan være en svær sygdom at at spotte, lyder det fra SIND.
Jeg skulle bare fortælle ham, at han skulle gå i skole, hvis han ikke havde feber.
- Angst er en lidt overset diagnose, som vi gerne vil have mere frem i lyset. Ligesom med andre sindslidelser er en tidlig indsats afgørende. Vi skylder børnene at tage os ordentligt af dem, siger formanden for SIND, Knud Kristensen.
Han pointerer, at det også er en god samfundsinvestering at sætte ind i barndommen, så sygdommen ikke følger med op i ungdoms- og voksenlivet.
Mia Kristina Hansen blev selv meget frustreret, da hun prøvede at få hjælp til sin angstramte 9-årige søn.
- Jeg blev sendt rundt i ring mellem de forskelllige instanser. Jeg fik også at vide, at jeg ikke formåede at sætte grænser for ham. Jeg skulle bare fortælle ham, at han skulle gå i skole, hvis han ikke havde feber. Jeg oplevede, at omverdenen syntes, jeg skulle presse mit barn, fortæller hun.
Børn er under pres i skolen
Det moderne skoleliv er en medvirkende faktor til, at flere børn kæmper med angst, mener formanden for Foreningen for børn med angst.
- Der er et meget stort pres, når børnene går i skole. I 8. klasse skal de kunne svare på, hvad de vil med deres liv. Der er høje krav til, at de skal have høje karakterer. Det er nogle høje krav, vi har til vores børn, siger hun.
Foreningen for børn med angst er blevet en landsdækkende aktivitet i forbindelse med, at foreningen er blevet en del af SIND.
