Svaret Kort
Misteltenen kommer fra varmere himmelstrøg
Det er bestemte fugle, der spreder misteltens frø
Misteltenen er en snylteplante, men frygt ikke for værtstræet
Den hænger for det meste i en døråbning, og hvis to personer står under den, skal de kysse.
Sådan er de indre billeder nok hos mange af os, når vi tænker på den lille plante, som normalt vokser under varmere himmelstrøg.
Men nu behøver man ikke længere at kysse under en lille gren hjemme i stuen, for den vilde mistelten er i gang med at sprede sig i hovedstadsområdet.
Det undrer Belinda Jeppesen fra Skovlunde, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:
- Jeg undrer mig over, hvorfor der pludselig er så mange mistelten-buske i træerne i vores område. Det har virkelig taget til indenfor de sidste par år, fortæller hun.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Vær med i vores journalistik
Hver uge besvarer vi spørgsmål fra jer om livet i hovedstadsområdet
Hver tirsdag lægger vi tre nye spørgsmål ud til afstemning
Du kan stemme på denne uges spørgsmål længere nede i artiklen
Forveksles med en fuglerede
Du har måske ikke set dem før, tænker du. Men det har du nok, for mistelten kan til forveksling ligne en fuglerede, da den vokser som runde buske på træers grene.
Misteltenens grønne grene bliver særligt tydelige om vinteren, når træernes blade er faldet af, og kun bolden af mistelten sidder tilbage.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Der findes ikke konkrete tal på udbredelsen af den vilde plante. Biolog og naturvejleder Jes Aagaard, der er mangeårig naturvejleder i Naturstyrelsen Hovedstaden, har ligesom TV 2 Kosmopols læsere observeret en stigning i mængden af mistelten i vores område.
Han fortæller, at mistelten oprindeligt har vokset i et varmere klima end vores:
- Det er en generel betingelse, at det bliver en smule varmere i vejret i vores land. Vi har korte og lune vintre. Alt andet lige, så må det give bedre betingelser for mistelten, siger Jes Aagaard.
Selvom vi ikke ved nøjagtigt, hvor voldsomt mistelten breder sig, så kan udviklingen sættes i perspektiv til tidligere.
Et æbletræ nær Faxe blev fredet i 1944, fordi der voksede en mistelten i træet. Det blev i årtier regnet for Danmarks eneste vilde mistelten.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Klistrede frø
Jes Aagaard fra Naturstyrelsen har rejst rundt i Polen og Tyskland, og her er klimaforandringerne også tydelige.
- Det er meget almindeligt at se mange mistelten, når man kører rundt der nu, siger han.
De varme vinde giver også bedre vilkår til netop de dyr, som spreder plantens frø.
Det er typisk drosler og silkehaler, der hjælper misteltenen med at sprede sig. Det gør de ved at spise misteltenens frø og sprede dem med fugleklatterne. Droslerne har tidligere søgt mod varmen i den danske vinter, men også det har ændret sig:
- I og med at det bliver varmere, bliver droslerne længere tid i Danmark om vinteren og flyver ikke væk til varmen, siger Jes Aagaard.
To måder at sætte sig fast
Misteltens frø ligger gemt i en klistret masse inde i plantens bær. Når droslerne og silkehalerne spiser de klistrede frø, kommer de hele ud igen. Hvis fugleklatten lander på en trægren, kan frøene på den måde spire videre.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Frøene klistrer sig også ofte fast til næbbet på fuglene. Når de herefter gnider næbbet mod en gren for at få et frø væk, kan det også klistre sig fast og spire på grenen.
Naturens snylter
Mistelten er en halvsnylter, der vokser på en værtsplante, som den er afhængig af.
Mistelten suger vand og nærringsstoffer fra den plante, som den vokser på, ved at stikke rødderne ind gennem barken.
Hvor mange andre planter mister deres farve om vinteren, kan en mistelten glimte vinteren igennem med en sund grøn farve, da den blot får serveret de nødvendige levevilkår af dens værtsplante. Mistelten vokser bedst på løvtræer, som for eksempel æbletræer, poppel, birk og lind.
Selvom misteltenen suger både vand og næringsstoffer fra træet den vokser på, suger den sjældent hele livet ud af træet. Som kun en halvsnylter kan misteltenen selv lave fotosyntese (ilt og sukkerstoffer) modsat helsnyltende planter, der er fuldt afhængige af deres værter.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Du kan selv (prøve at) dyrke mistelten i haven
Du kan dyrke mistelten i din have, men det kræver tålmodighed
Man kan købe misteltenbær i et havecenter eller hos en frøhandler
Eller man kan plukke bær fra en plante i nærheden
Du skal vide, hvilken art mistelten du planter, så du kan dyrke den i den rigtige type træ
Spørg i havecenteret eller plant bærret i samme træart, som du høstede det fra
Pres frøene ud af misteltenbærrene
Smør en ordentlig klat af de friske frø på en pind
Vælg en ung gren på træet
Mas misteltenfrøene ud i den vinkel, hvor grenen møder stammen.
Dæk evt. frøet med et lille stykke væv, så fuglene ikke snupper det
Hold løbende øje med frøene, og sikr dig, at de stadig sidder fast på stammen
Vent. Der kan gå op til 10 år, før du kan høste de første grene
Kilde: Bolius
Afkræfter kysseteori
Det overrasker Belinda Jeppesen, at klimaforandringerne kan ses på sådan en sjælden plante som mistelten.
- Det er faktisk meget sjovt, at det pludselig er voldsomt. Nu kan man slet ikke undgå at se dem. De er alle vegne, siger hun.
Udover at Belinda Jeppesen nu lægger mærke til mistelten hele tiden, har hun også været ude og afprøve den gamle teori om kysserier under planten.
- Jeg har prøvet at stå ude under dem, og de virker altså ikke helt, griner hun.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at holde sig til kysseriet og ikke spise af den flotte grønne plante. Både stængel, blade og de små hvide bær er nemlig giftige for os mennesker.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Tak til Belinda Jeppesen for spørgsmålet.
Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenfor: