Nu spørger vi dig: Hvad er din mest mindeværdige oplevelse med vores kommende Kong Frederik?

Kronprinsen har mødt et hav af mennesker gennem sit 55-årige liv. Hvis du er en af dem, vil vi gerne høre dit bedste minde fra det møde.

Da jeg studerede økonomi i Aarhus tilbage i 1980'erne, arbejdede jeg på en populær pizzarestaurant i midtbyen. Jeg passede halvdelen af gæsterne, min kollega passede den anden rundt om et hjørne.

Da hendes sidste selskab ville betale, var min kollega der ikke lige, så en ung gut kom hen og stak mig et dankort. Da jeg vendte det for at køre det gennem maskinen, stoppede jeg midt i bevægelsen.

Der var kun ét navn i underskriften, og det var Frederik!

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hvad er dit gode minde med kronprinsen?
Hvad er dit gode minde med kronprinsen?
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Kronprinsen, som studerede statskundskab på Aarhus Universitet, havde åbenbart spist med nogle kammerater i krogen rundt om hjørnet, uden at jeg havde lagt mærke til det.

I retrospekt havde jeg noteret mig to alvorlige, atletiske og habitklædte mænd, ved et bord mellem det usynlige selskab og døren ud til gaden - men ikke lagt to og to sammen.

Oplevelsen var nok ret sigende for den måde, kronprinsen kom de steder og gjorde de ting, alle byens studerende gjorde. Nede på jorden og med let til smil.

Har du også mødt vores kommende konge? 

Nu da Frederik skal lægge livet som kronprins bag sig, vil vi gerne se tilbage på de mærker, han har sat i os - om det bare var i et øjeblik som mit.

Del din bedste oplevelse i boksen under hjertekronen:

_

Tak for at dele din historie med os!

Hvis du går rundt og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, er du velkommen til at skrive dit spørgsmål i boksen nedenunder:


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik