Randi spørger: Hvad sker der for de mærkelige priser i butikkerne?

Randi Monberg fra Brønshøj er ofte på tilbudsjagt, da pengene ikke altid er mange som pensionist. Hun tjekker derfor også altid sin bon efter et indkøb.

Da hun for et par uger siden købte en pakke smørbar i sit lokale supermarked, studsede hun over beløbet på bonnen. Smørret kostede ikke længere 20 kroner, men nu 20,11 kroner.

For nogen kan 11 øre måske virke som en bagatel, men for Randi Monberg er det en principsag.

- Det er lidt strengt og uretfærdigt. De ekstra øre kan hurtigt løbe op, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Efter episoden har Randi Monberg lagt mærke til, at smørret langt fra er det eneste produkt, der har fået et nyt, underligt ørebeløb.

Derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Hvorfor koster dagligvarer ofte et beløb med øre - for eksempel 38, 56 eller 61 - når de fleste øremønter for længst er afskaffet?, spørger Randi Monberg.

Det undersøger vi her!

Ørene lever digitalt

I 1950'erne kunne man købe pinocchiokugler for én øre stykket.

I dag har øren mistet sin værdi, og både 1-, 2-, 10- og senest 25-øren er blevet afskaffet.

Selvom det kun er 50-øren, der stadig findes som mønt herhjemme, lever ørebeløbene videre på prisskiltene.

Digitalt kan vi nemlig stadig betale helt ned til sidste decimal, mens beløbet rundes op eller ned, når man betaler kontant.

- Jeg kan godt forstå, at det for nogen kan virke ulogisk, erkender Carsten Scheibye, der er lektor i erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS) til TV 2 Kosmopol.

Ikke mere, ikke mindre

En vare består groft sagt af varens indkøbspris, butikkernes omkostninger og fortjeneste plus moms og eventuelle afgifter til staten.

Her kan de skæve ørebeløb faktisk være en fordel for kunden, siger Carsten Scheibye fra CBS.

For når butikkerne kan lægge omkostningerne og afgifterne meget nøjagtigt på, kan varens pris sættes ned til lavest mulige decimal.

Samtidig er decimaler et velkendt psykologisk salgsredskab.

En pris som 99,99 kan nemlig fremstå billigere end 100 kroner, selvom der reelt set ikke er en forskel.

Hvorfor så spøjse øre?

Men det forklarer ikke, hvorfor ørebeløbene i supermarkederne har set ekstra sjove ud på det seneste, så Randi nu køber for eksempel risalamande til 24,11 kroner og agurkesalat til 16,61 kroner?

Det har vi spurgt flere dagligvarekæder om.

Coop, Rema 1000 og Dagrofa svarer samstemmende, at ændringerne skyldes det udvidede producentansvar for emballage, der trådte i kraft den 1. oktober.

Sådan fungerer ansvaret

Virksomheder skal nu betale for at få deres emballage samlet ind, sorteret og genanvendt.

Før var det kommunen, og dermed borgerne, der betalte for det gennem et affaldsgebyr.

Formålet med at sende regningen direkte til virksomhederne er at få dem til at bruge mindre emballage og vælge løsninger, der er bedre for miljøet.

Typisk betyder den nye omkostning til affaldshåndtering, at virksomhederne sætter prisen på deres varer op.

Dermed ender regningen alligevel hos borgerne - nu gennem forbruget.

Hvorfor ender prisen hos os?

For at forstå, hvordan producentansvaret ændrer øreprisen ude i supermarkedet, kan vi tage eksemplet med Randis glas agurkesalat til 16,61 kroner - sådan helt groft skåret.

Virksomheden, der producerer agurkesalaten, får nu en ekstra udgift for hvert glas, da det skal håndteres og genanvendes på en miljømæssigt forsvarlig måde.

For at dække den nye udgift, kan producenten sætte prisen op.

Gør den det, køber supermarkedet agurkesalaten dyrere end før og lægger sin avance oveni.

Til sidst står agurkesalaten på hylden til en pris, der kan være op mod 2 procent højere - og den må Randi betale, hvis hun vil have agurkerne med hjem.

Gynger og karruseller

Det er dog ikke i alle butikker, man finder priser, der ender på et specielt ørebeløb.

Coops oplyser til TV 2 Kosmopol, at koncernens butikker sjældent bruger "skæve" priser. I stedet holder de fast i de velkendte priser, der typisk ender på 00, 50 eller 95.

- Vi har valgt at beholde de priser, som kunderne kender, og justerer i stedet prisen op eller ned, så det samlet set svarer til det, vi skal betale i emballageudgift, oplyser Coop.

Lidt mere friskt skriver Rema 1000 til TV 2 Kosmopol om, hvorfor deres købmænd bruger de skæve priser:

- Det er da fordi, hver en øre tæller i konkurrencen om at have de billigste og bedste varer.

"Det er ærgerligt"

Da Randi Monberg er færdig med at handle, giver jeg hende forklaringen på de mærkelige beløb.

Det overrasker hende ikke, at det er virksomhedernes øgede producentansvar for emballage, der giver de skæve ørepriser.

- Det tænkte jeg nok, siger hun og tilføjer:

- Men jeg synes, det er ærgerligt, at det er os kunder, der skal betale for de nye udgifter.

For Randi Monberg fremstår de skæve priser hverken skarpere eller billigere, som ellers skulle være fordelen for kunden.

Hun overvejer nu at betale kontant, hvis det samlede beløb ender under 0,75 og 0,25 øre.

For så rundes prisen ned til nærmeste 50 øre krone eller hele krone, og så kan hun spare nogle af de øre, varerne er steget i pris.

Tak til Randi Monberg for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder: