Som sild i en tønde: Hvorfor kører DSB med korte, overfyldte S-tog i myldretiden?

Du får ofte at vide, at du burde benytte den kollektive trafik fremfor bilen. Men er der plads til dig i den offentlige?

Svaret Kort

  • S-togene kører med alt, hvad der er af vogne, i myldretidstrafikken

  • Der er en grænse for, hvor lange togene kan være i forhold til hver perron på ruten

  • Din vægt er med til at regulere, hvor mange vogne, S-toget kører med

Pia Bengtson er ny på linje B mellem Farum og Høje Taastrup. 

Hun har de sidste fire måneder taget S-toget i stedet for bilen på arbejde. Hun oplever, at der er meget trangt i S-toget både frem og tilbage.

quote Vi står som sild i en tønde

Pia Bengtson, Rødovre

Det undrer hende, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Man vil gerne have flere pendlere med togene i forhold til et bedre klima. Hver dag i myldretiden er det altid de korte tog, der kommer på linje B, og vi står som sild i en tønde. Det undrer mig meget, at det ikke er de lange tog i myldretiden, skriver hun.

Pia Bengtson rejser hver dag mellem Hvidovre og Valby i myldretiden

En dag var hun nær ikke kommet af på den rigtige station, fordi der var så fyldt, så hun ikke kunne komme gennem menneskemængden.

(Artiklen fortsætter efter boksen) 

Ugens Vindersvar

  • 2.956 personer stemte, da Pia Bengtsons spørgsmål var til afstemning

  • 56% eller 1.657 personer afgjorde, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på ugens spørgsmål her i artiklen

Vi har for nyligt modtaget samme spørgsmål om linje E og A mellem Hillerød og Køge. 

Korte rejser 

Pia Bengtsons tur tager fire minutter fra det øjeblik, hun træder ind i S-toget, til det øjeblik, hun stiger af. På den måde er hun en klassisk pendler i myldretiden, fortæller Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB: 

- De fleste rejser korte ture med S-tog. Vi bestræber os på, at togene har maksimal længde i myldretiden, så der er plads til alle, men der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor man ikke kan få en siddeplads. Det plejer dog kun at være nogle få stop, så er der pladser igen, siger han.

quote Det er et puslespil

Tony Bispeskov, DSB

Selvom Pia Bengtsons tur med S-tog er på få minutter, kan hun nå at stå tæt med de andre passagerer i det smitsomme vintervejr. 

- Jeg har ikke lyst til at blive syg. Folk står meget tæt og hoster. Det er en ubehagelig oplevelse, fortæller hun. 

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

S-tog trængsel plads trafik offentlig DSB transport myldretid nørreport station travl
Et S-tog kan ikke være længere end de perroner, det stopper ved på linjen. De korteste stationer bestemmer.
Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix

Justerer efter vejret

DSB holder hver dag øje med togtrafikken og vejret og justerer antallet af togvogne efter det. Det kan dog være svært at undgå fyldte togvogne lige i myldretiden: 

- Vi tager højde for vejr og årstid, men det er et stort puslespil. Vi kører allerede med maksimal længde (på togene, red.) i myldretiden, og så kan det være svært at skrue på mere, siger Tony Bispeskov. 

Det undrer Pia Bengtson, der fortæller, at hun flere gange har oplevet at køre i et S-tog med kort længde i myldretiden, hvor der er mange mennesker. Senere på dagen udenfor myldretid hun har kørt med lange tog på samme strækning. 

Det kan der være en praktisk årsag til, siger Tony Bispeskov fra DSB. 

- Togene tages ud af brug, når de løbende skal serviceres, rengøres og vedligeholdes. Derfor kan der være forskellige oplevelser og situationer, hvor togene er korte, siger han.

(Artiklen fortsætter efter afstemningen) 

Spørg Os - Afstemning

_

Alt er i brug

Otto Anker Nielsen er professor i gruppen for transportmodellering ved DTU's Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi. Han vurderer, at DSB får det bedste ud af de tog, der er til rådighed:

- S-togs flåden er relativt aldrende - de ældste togsæt er 27 år - og der er ikke nok S-togsæt, så DSB er nødt til at prioritere. Det er jo dybest set en gammel Folketingsbeslutning, at DSB har så mange – eller rettere få - togsæt, som de nu har. Det er både i forhold til reparation og generelt, at der er for få togsæt, siger professoren til TV 2 Kosmopol.

Derfor er myldretiden et puslespil, der er svært at lægge meget anderledes end i dag:

- Det er faktisk alle linjer, der et eller andet sted i myldretiden er oppe over 100% i belægningsprocent, siger Otto Anker Nielsen fra DTU.

Til gengæld er det forholdsvis hurtigt overstået:

- Reelt er det ret få togafgange, der har kapacitetsproblemer, og kun en del af strækningen for de afgange. Men det er så i sagens natur de steder, hvor der er flest passagerer, og derfor hvor flest oplever problemerne, siger professoren.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen) 

Professorens regnestykke

Derfor oplever vi propfyldte tog i myldretiden:

  • Myldretiden ligger stort set på samme tidspunkt på alle linjer

  • På alle linjer fra forstæderne ind mod byen er myldretiden om morgenen og ud ad byen om eftermiddagen
    Hillerødlinjen skiller sig ud ved at der er trængsel mellem Lyngby og København i begge retninger i myldretiderne.

  • Det dominerende rejsemønster gør, at et tog typisk kører fyldt ind til byen

  • Det samme tog kører så halvtomt videre ud af København - for eksempel fra Dybbølsbro mod Ishøj.

  • Når det vender og kører tilbage, er myldretiden fra Ishøj ind mod København slut.

  • På samme tid kan der være et overfyldt F-tog ved Ålholm, der kunne bruge et ekstra togsæt.

  • Men man kan ikke trylle halvdelen af A-toget på Dybbølsbro over til F-toget på Ålholm.

Regnestykket i procenter: (Tænkt eksempel)

  • Et kort F-tog kører med en maksimal belastning på 150% (vildt overfyldt)

  • Et langt A-tog kører på samme tid med en maksimal belastning på 125% (ret overfyldt)

  • Hvis man omprioriterede, så F-toget var langt og A-toget var kort, ville F-togets belastning være 75% (fin plads), mens A-togets belastning ville vokse til 250%.

  • Det ville reelt betyde, at passagerer ikke kunne mases ind i A-toget. 

Kilde: Otto Anker Nielsen, Professor, DTU

Skæv fordeling

Oplevelsen af at stå som sild i en tønde forstærkes af, at flere stationer kun har adgang i den ene ende af perronen:

- Det betyder, at passagerne er meget asymmetrisk fordelt i toget. Det gælder for eksempel på Dybbølsbro, hvor der er store problemer. Derfor kan passagerer også opleve ekstremt overfyldte dele af et tog, hvor andre dele af det måske er knapt så overfyldte. 

Det kan DSB ikke gøre meget ved, da det ville være Folketinget, BaneDanmark og kommunerne, der skulle blive enige om at løse det problem, da Folketinget har besluttet at adgangsveje til stationer ikke er DSBs regi, siger siger professor Otto Anker Nielsen fra DTU.

Din vægt påvirker længden

Når du træder ind et S-tog, træder du faktisk op på én stor vægt, der hjælper med at tilpasse kapaciteten efter behovet:

- Passagerne vejes som en samlet vægt. På den måde ved vi, hvor mange passagerer, der er i togene, og vi kan sikre, at vi har den rette længde på togene, siger Tony Bispeskov.

Dataene benytter DSB til at optimere, så togsættene har den længde, som de erfaringsmæssigt ved er efterspurgt på de forskellige strækninger.

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

S-tog underjordisk rute Rigshospitalet tunnel København hovedbanegården
S-tog tages løbende ud af brug for at blive serviceret, rengjort og vedligeholdt. Det kan give kortere tog på travle linjer i myldretiden
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Professor Otto Anker Nielsen fra DTU bekræfter, at DSBs vejesystem giver en meget præcist indsigt i passagermængder og muligheden for at tilpasse toglængderne efter behov. 

- Problemet er bare, at der ikke er nok togsæt til at tilfredsstille behovet på alle linjer samtidigt. Derudover er der en kapacitetsbegrænsning på boulevardbanen mellem Hovedbanegården og Svanemøllen, der begrænser frekvensen på alle linjer, ligesom togene ikke kan være længere end perronerne, siger professoren til TV 2 Kosmopol.

Kan se underligt korte ud

Tony Bispeskov fra DSB bekræfter, at der skal tages hensyn til, at ikke alle perroner kan klare de helt lange tog. Toglængden tilpasses stationerne på de forskellige linjer, så der ikke er togvogne, der er længere end perronerne, de standser ved.

Derfor kan nogle S-tog se korte ud på de store perroner, men er tilpasset resten af ruten.

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

Kortere tog kræver mindre forbrug af strøm og betyder mindre slid på tog og skinner end lange tog.
Kortere tog kræver mindre forbrug af strøm og betyder mindre slid på tog og skinner end lange tog.
Foto: Thomas Vilhelm / Scanpix

Passer på forbruget 

Pia Bengtson skriver i sit spørgsmål, at man ofte får af vide, at det er bedre at pendle med toget fremfor bilen i forhold til klimaet.

I teorien kunne S-togene køre med maksimal længde døgnet rundt, men så ville meget af den grønne gevinst ved den kollektive transport forsvinde.

- S-tog er en klimamæssig god måde at transportere sig på, men vi bruger også energi i form af strøm, og det skal vi helst gøre hensigtsmæssigt. Det ville bruge meget strøm at køre med maksimal længde hele tiden, siger Tony Bispeskov.

Herudover ønsker DSB heller ikke at belaste materiel og tog mere end højst nødvendigt ved at rasle rundt med tomme togvogne uden for myldretiden.

Fortsat undren

Pia Bengtson forstår de praktiske omstændigheder, men hun undrer sig stadig.

- Jeg står hver morgen og ser, om det er et kort eller langt tog. Det er næsten altid kort, selvom strækningen jo godt kan klare de lange tog, siger Pia Bengtson.

Tak til Pia Bengtson for spørgsmålet.

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:

Spørg Os - Formular

_