- Tænk, at du bor på et bosted, misfoster.
- De vil ikke have dig derhjemme!
Sådan lyder nogle af de nedladende kommentarer, Nicole Kristensen på 22 år har lagt øre til fra sine klassekammerater gennem sin skolegang.
Hun har i sin barndom været anbragt fem forskellige steder og har særligt i skolen mødt stigmatisering og uvidenhed fra sine klassekammerater om det at være anbragt.
Den stigmatisering vil hun til livs, når hun til september i samarbejde med organisationen Børnehjælpsdagen tager ud på landets folkeskoler og fortæller sin historie for at skabe åbenhed om livet som anbragt.
- Det er vigtigt, at eleverne ved, at vi anbragte findes, og at vi ikke er farlige. Man skal ikke have alle mulige fordomme om os. Dem vil jeg gerne aftabuisere, fortæller Nicole Kristensen.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
Fakta om Børnehjælpsdagen
- Børnehjælpsdagen er en dansk, almennyttig hjælpeorganisation, der er organiseret som en erhvervsdrivende fond.
- Organisationen arbejder for at styrke de personlige og sociale kompetencer hos anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
- I efteråret 2022 gennemfører Børnehjælpsdagen "Ungdomsværn", som er et landsdækkende skoleprojekt for elever i 5.- 10. klasse. Projektet sætter social ansvarlighed på skoleskemaet, og det er i den forbindelse, Nicole Kristensen og Maria Rasmussen skal ud i klasselokalerne og fortælle deres historier.
"Hold kæft hvor er du sej!"
På skolerne får Nicole selskab af Maria Rasmussen på 26 år, som også har været anbragt ad flere omgange.
Maria blev anbragt første gang som toårig. Hun har blandt andet boet på et børnehjem i Ishøj, men bor i dag i Kastrup. Hun har i flere år samarbejdet med Børnehjælpsdagen og fortalt sin historie til skoleelever.
Både Nicole og Maria har begge gennem deres skolegang oplevet stigmatisering og berøringsangst fra andre, når snakken falder på deres liv.
Men når Maria og Nicole i dag står i klasselokalerne på landets folkeskoler og fortæller deres historier, oplever de en generation af unge med åbne arme og lyst til at hjælpe deres klassekammerater, som også kan være anbragte børn.
- Jeg møder mange elever, der siger: "Hold kæft, hvor er du sej!" og giver mig krammere. De er engagerede, og jeg tror, det er gavnligt, at de tidligt får en større forståelse for tingene, og at de begynder at have en interesse for at gøre en forskel for nogen andre, fortæller Nicole Kristensen.
- Når jeg taler på skoler, hvor der er anbragte børn, føler de sig set og hørt, uddyber Maria Rasmussen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Vær ikke bange for at spørge
Når et barn bliver anbragt, kan særligt den første tid i det nye hjem være udfordrende, forklarer Tea Torbenfeldt Bengtsson, der er professor og uddannet sociolog, og som blandt andet har forsket i udsatte unges hverdagsliv:
- Det med at skulle finde sig til rette i et nyt hjem er en stor ting. Der kan særligt være udfordringer omkring højtider, fødselsdage og jul, hvor barnet skal forsøge at finde ud af, hvem man skal være sammen med.
For at at hjælpe det anbragte barn og komme stigmatiseringen til livs, opfordrer Tea Torbenfeldt Bengtsson derfor til, at man ikke skal være bange for at spørge ind til barnets liv og hverdag:
- Man må godt tale og spørge ind, men man skal også respektere, hvis barnet ikke vil tale om det. Det er en naturlig del af barnet liv, så man skal slippe lidt af berøringsangsten men samtidig udvise respekt.
Den anbefaling deler både Maria Rasmussen og Nicole Kristensen, der begge har savnet, at folk har turdet tale med dem om deres liv.
- Jeg blev ikke spurgt ind til mit liv i plejefamilie af hverken lærere eller klassekammerater, og nogle gange har man lyst til at snakke om det. Folk, der bor i plejefamilie, har lige så mange problemer, som folk der bor i almindelige familier, fortæller Maria Rasmussen.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
Fakta om anbragte børn i Danmark
- I Danmark er over 13.000 børn og unge anbragte.
- Antallet har været stødt faldende i 10 år.
- I 2021 var der flest anbragte børn og unge i Syd- og Vestsjælland.
- Størstedelen (ca. 62%) af de anbragte børn og unge bor hos en plejefamilie. Plejefamilier kan være kommunale eller private. Der kan også være netværksplejefamilier, hvor den anbragte bor hos biologisk familie, f.eks. bedsteforældre.
- Anbragte børn og unge, der ikke bor i plejefamilie, bor f.eks. på døgninstitutioner, akutinstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, på eget værelse mv.
- Kilde: Danmarks Statistik
- Jeg kunne da godt have tænkt mig, at i stedet for at folk drog konklusioner om, hvad et opholdssted er, at de så havde spurgt mig i stedet, siger Nicole Kristensen.
Anbragte børn på de skrå brædder
Udover at komme stigmatiseringen om anbragte børn til livs ønsker Nicole Kristensen også at modbevise alle de personer, der har tvivlet på hende gennem hendes barndom.
- Man får at vide, at man aldrig bliver til noget, og at man bare hænger fast. Men så siger jeg: "Jeg ved, hvad jeg selv kan, og jeg skal nok komme langt".
- Der er en procentdel af unge, der bliver tabt af systemet, men der er også en stor procentdel, der kommer ud på den anden side og har det godt, siger Nicole Kristensen.
Jeg ved, hvad jeg selv kan, og jeg skal nok komme langt.
De kommende år vil Nicole fortsætte samarbejdet med Børnehjælpsdagen, men hun har også større ønsker til, hvordan man kan komme stigmatiseringen til livs.
- Jeg drømmer om, at der på et tidspunkt blev lavet et teaterstykke eller en film om anbragte børn, der kan sætte det i et andet og større perspektiv. Hvis man samlede en masse viden om anbragte børn og satte det op, så kunne man for alvor gøre op med fordomme på en større skala, fortæller Nicole Kristensen.
