RUTE 2

VEST FOR VESTEGNEN

Herunder finder du kort over ruten. For de erfarne cykeltyper, er der et kort til cykelcomputeren, mens vi andre kan bruge google-kortet.

Nogle af oplevelserne ligger lidt uden for ruten, så du skal lige være vågen, hvis du vil opleve alt.

RUTE

19 km

Start: Høje-Taastrup station

Slut: Busstop, Fabriksparken Nord

KORT






*Googleruten afviger en smule fra værtens rute.

TURENS HØJDEPUNKTER

Simpelthen bare en fin tur med både smuk, varieret natur og gode pausesteder. Du kan med fordel hoppe af cyklen og kigge nærmere på Vikingebroen, eller bruge de sidste kræfter på at komme til tops på Herstedhøje med den fantastiske panoramaudsigt.

ANNE CYKLER RUTEN

Journalist Magnus Ankerstjerne er en ægte cykelnørd og bruger det meste af sin fritid på at tage på opdagelse på sin tohjulede. Han har udvalgt nogle af de bedste cykelruter i vores område og sendt sin kollega Anne Sørensen på tur for at få oplevelser fra et helt nyt perspektiv.

DEL DIN CYKELTUR

Tag en selfie fra din cykeltur og smid det på instagram og tag det med #tourdelorry

LANGS RUTEN

0 km

Start ved Høje-Taastrup Station


4 km

Grennesminde


En socialøkonomisk virksomhed, der hjælper unge med særlige behov. Her er både en fantastisk café placeret midt i et drivhus, gartneri, pluk selv-grøntsager samt en masse forskellige dyr, som man kan klappe. Husk at tjekke ceféens åbningstider, inden du kommer.


Grennesminde

Fotograf: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

6 km

Bakkelandskabet ved Store Vejleå


Store Vejleå er en over 11 kilometer langkile formet af istiden. I området omkring ådalen er der smuk og varieret natur med gode stier, som man kan udforske på sin cykel.


7,5 km

Kroppedal Museum


På museet kan du lære om arkæologi, nyere kulturhistorie og dansk astronomihistorie. I naturen omkring Kroppedal kan du med fordel lave en lille picnic på et af bordene omkring Ole Rømers Observatorium og nyde udsigten over eng-landskabet ved Store Vejleå og Nybølle Å.


8 km

Vikingebroen


Husk at stoppe her, for den 700 meter lange vej- og brokonstruktion ser imponerende ud. Det er den længste rekonstruktion af sin art fra vingetiden. Den er skabt i et samarbejde mellem Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen i Albertslund med hjælp fra skoleelever og frivillige. Vikingebroen stod færdig i 2019 og er døbt Haraldsbro, da den er inspireret af en af svellebroen over Ravninge Enge ved Vejle, der var en af Harald Blåtands store bygningsværker.


Vikingebroen

Fotograf: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

8,2 km

Vikingelandsbyen


Landsbyen ligger få hundrede meter fra Vikingebroen og fungerer som et historisk værksted og er et mekka for alle, der interesserer sig for vikingetiden. Her kan man gratis gå rundt og se, hvordan vikingerne boede og levede. Jeg cyklede en lille runde.


Vikingelandsbyen

Fotograf: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

14,5 km

Herstedhøje


Jeg asede mig til toppen af Herstedhøje. Og det var turen værd. Det er et kunstigt anlagt bakkelandsskab skabt af en hel masse byggeaffald. I dag fremstår det som et kuperet naturområde. Toppen af Herstedhøje ligger 67 meter over havet. Måske kan du spotte Københavns tårne eller Herlev Hospital fra toppen?


Herstedhøje

Fotograf: Anne Sørensen

17 km

Vestskoven


Vestskoven er kun lidt over 50 år gammel og kan dermed løbe med titlen som Danmarks største nye skov. Det første træ blev plantet i 1967, og siden er der blevet plantet omring tre millioner træer på nærmest bar mark. Skoven strækker sig over et område på 1400 hektar og er otte kilometer lang og fire kilometer på sit bredeste stykke.


Vestskoven

Fotograf: Asger Ladefoged/ Ritzau Scanpix

19 km

Slut: Busstop, Fabriksparken Nord


Kilder: Københavns Kommune, Oplevelsescenter Vestvolden