Danskerne bliver trættere og trættere – det er der én årsag til, siger eksperter

Går du ofte og gaber? Har du brug for en ekstra kop kaffe for at holde dig vågen? Og kæmper du med at holde koncentrationen i løbet af arbejdsdagen?

Så er du langtfra den eneste.

Danskerne har aldrig nogensinde været så trætte som nu.

Det er i hvert fald konklusionen i en ny rapport, der viser, at andelen af danskerne, der døjer med træthed, søvnbesvær og søvnproblemer topper på ny.

Således fremgår det af rapporten Den Nationale Sundhedsprofil, at 21,7 procent af befolkningen har været ”meget generet” af træthed i løbet af de seneste 14 dage – det vil sige, da undersøgelsen blev foretaget i 2023.

Til sammenligning lå det tal på 15,1 procent i 2010.

- Det er noget, man skal tage meget alvorligt. Der er rigtig mange, især unge voksne, som ikke burde have søvnproblemer, men har det. Og vi ved, at det har konsekvenser, lyder det fra Naja Hulvej Rod, der er professor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.

Ser man på regionsniveau er Region Sjælland den i landet, hvor højest andel generes af træthed efterfulgt af Midtjylland og Hovedstaden, mens borgerne i Nordjylland døjer mindst med træthed.

Heldigvis er der for langt de fleste håb forude. 

For ifølge tre eksperter, som TV 2 har talt med, kan man gøre meget selv for at komme trætheden til livs.

Skærme smadrer din søvn

Inden vi når til løsningerne på problemet, er det vigtigt først at forstå, hvad årsagerne til trætheden skyldes, og hvilke konsekvenser det kan have.

Her skal det understreges, at der kan være mange forskellige grunde til, at man har gået og følt sig træt gennem en længere periode.

For nogle kan det for eksempel være sygdomsrelateret, men for størstedelen vil kilden til problemet skulle findes andetsteds.

Det forklarer Jan Ovesen, der er overlæge og søvnekspert.

- Trætheden bliver mere og mere udtalt, og det gælder for alle aldersgrupper, men det er mest udtalt blandt de unge.

Han fortæller, at hvis man for alvor vil forstå, hvorfor danskerne er blevet dårligere til at sove og dermed trættere, bliver man nødt til at forholde sig til den stigende brug af skærme og sociale medier.

For kigger man på statistikkerne, vil man ifølge Jan Ovesen kunne se, at antallet af personer i søvnunderskud har været opadgående siden starten af 2000’erne.

I samme periode tog internettet for alvor fart, og de første sociale medier kom til. Og i dag har også smartphonen sneget sig ind i de fleste danskeres soveværelser.

For eksempel fortæller professor Naja Hulvej Rod, at næsten en femtedel af os bruger telefonen midt om natten.

- Det er klart, at det forstyrrer ens søvn. Men der er altså tale om en lavthængende frugt, som man nemt kan gøre noget ved, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Nervesystemet skal holdes i ro

En anden undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2021 viser, at mens mænd primært holdes vågne af underholdning fra deres skærme, ligger kvinder søvnløse over bekymringer relateret til familiemæssige eller personlige problemer.

Ifølge Mikael Rasmussen, der er søvnvejleder, forfatter og foredragsholder om søvn, er det svært at sige, om bekymringerne kommer på grund af den manglende søvn, eller om de er skyld i den manglende søvn. Formentlig går det begge veje.

- Det er altid svært at sige, hvad der kommer først, men én ting er sikkert: Er du stresset og oplever et stort præstationspres, vil det også påvirke din søvn. Hvis du skal have en roligere søvn, skal dit nervesystem være klar til at sove, forklarer han.

Problemet er bare, tilføjer han, at menneskets nervesystem kan spores 70.000 år tilbage. Og mens verden i dag ser helt anderledes ud, har nervesystemet ikke ændret sig i al den tid.

Netop derfor kan det få både mentale og fysiske konsekvenser, hvis tankerne begynder at kværne derudaf, når søvnen egentlig skulle indfinde sig.

De mange konsekvenser

Konsekvenserne ved manglende søvn er noget Naja Hulvej Rod har beskæftiget sig meget med.

Men inden hun gør alt for mange bekymrede, vil hun gerne understrege, at ingen tager skade af en dårlig nats søvn eller to. Det er kun, hvis det fortsætter – for eksempel i over en måned – at man bør tage det alvorligt.

I forhold til de fysiske konsekvenser er de fleste eksperter enige om, at langvarige søvnproblemer blandt andet øger risikoen for overvægt, hjertekarsygdomme og for tidlig død.

Det skyldes, at det er om natten, at kroppen restituerer.

- Det er der, kroppen reparerer de små fejl, som hele tiden forekommer i vores system, tilføjer Naja Hulvej Rod.

Det samme gør sig gældende med hjernen, som også skal have ro til at rydde op og få sorteret dagens mange indtryk i de rigtige kasser.

Men hvis den dybe søvn aldrig indfinder sig, kan det ifølge Naja Hulvej Rod påvirke vores kognitive funktioner samt gøre os stressede og deprimerede.

Fem gode råd

Det bringer os videre til, hvad man så selv kan gøre for at undgå at komme så langt ud. Og ikke mindst få energien tilbage i hverdagen.

Det er nemlig de samme fem råd, der går igen blandt eksperterne, og som lyder, som følger:

• Prioriter din søvn – de fleste voksne mennesker skal have mellem syv og ni timers søvn hver nat.
• Læg mobilen fra dig – det gælder også andre former for digitale apparater, der ifølge eksperterne ikke hører til i soveværelset.
• Oprethold en regelmæssig døgnrytme – altså så vidt muligt gå i seng på samme tidspunkt hver dag og stå op på samme tidspunkt.
• Få lys og mørke på de rigtige tidspunkter – det vil sige masser af lys om morgenen, formiddagen og hen ad eftermiddagen, og når aftenen nærmer sig, skal lyset skrues ned.
• Vær fysisk aktiv – så længe det bare foregår mindst to timer før sengetid, da hård motion frigiver adrenalin, som holder dig vågen.

Skulle du mod planen alligevel ende med en dårlig nats søvn, har Jan Ovesen et sidste godt råd til, hvordan du alligevel kan præstere.

Det går i al sin enkelthed ud på at drikke en kop kaffe for derefter at tage en powernap på 20 minutter. For mens hjernen slapper af og restituerer, absorberes koffeinen fra kaffen, og de to ting kombineret vil gøre dig frisk igen for en stund.