Rasmus Paludan har onsdag eftermiddag oplyst til TV SYD, at har valgt Sjællands Storkreds - og dermed ikke bliver kandidat i Sydjyllands Storkreds i direkte konkurrence med Pernille Vermund, Nye Borgerlige, og Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.
- Det valg er truffet ud fra sikkerhedsmæssige og logistiske årsager. Jeg er omgivet af livvagter, og som partileder er det mest praktisk at være nær hovedstaden, siger Rasmus Paludan til TV SYD.
Efter at Kim Holmgaard Madsen, Esbjerg, har meldt sig ud af Stram Kurs efter kun 16 timers medlemsskab har partiet ikke endnu nogle kandidater klar til Sydjyllands Storkreds.
- Vi har adskillige andre muligheder, og vi regner med at kunne stille op med tre-fire kandidater i hver storkreds, siger Rasmus Paludan.