Færre og færre ruller ærmet op for at donere blod rundt omkring på Region Sjællands tappesteder.
Situationen er foruroligende:
- Vi er ikke i panik, men det er bekymrende, siger Keld M. Homburg, der er cheflæge ved Klinisk Immunologi i Region Sjælland med ansvar for regionens blodbanker og tappesteder, til TV 2 Øst.
I Region Sjælland skal der være 1.100 poser blod på hylderne for at ligge på et stabilt niveau.
Men på nuværende tidspunkt er der kun omtrent halvdelen, hvilket svarer til 550 til 600 poser.
- Det er ikke fordi, vi udleverer mere blod, end vi plejer. Men vores donorer kommer simpelthen ikke i samme stil som tidligere, siger Keld M. Homburg.
Nederst i artiklen kan du se, hvordan du melder dig som bloddonor.
Køber blod fra Fyn og hovedstaden
Senest har Region Sjælland været nødsaget til at købe 100 poser blod fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden for ikke at komme under et kritisk niveau.
Vi er hele tiden bagud med at fylde vores lagre op
Det er blandt andet sket fordi de mange helligdage har givet personalet færre dage, hvor de har kunnet tappe blod fra frivillige donorer.
Ifølge Keld M. Homburg kostede det seneste køb regionen mellem 85.000 til 110.000 kroner. Hvis regionen selv havde tappet blodet, ville prisen være det halve.
Sådan bliver donorblodet brugt:
Blodet bliver brugt til at behandle patienter på hospitaler i hele Danmark. Der er ingen, der drager økonomiske fordele af det blod, der doneres. Den gruppe af patienter, der overordnet modtager mest af det blod, der tappes, er kræftpatienter. Fordelingen af, hvor meget blod der går til forskellige grupper af patienter, ser ud således:
39 procent af blodet anvendes til kræftbehandling
20 procent af blodet anvendes i behandlingen af hjerte-/karsygdomme samt lungesygdomme
12 procent af blodet anvendes til patienter med store, akutte blodtab
11 procent af blodet anvendes til patienter, som lider af sygdom i deres fordøjelsessystem
5 procent af blodet anvendes til patienter, som lider af blodsygdomme
13 procent af blodet anvendes til øvrige patienter – eksempelvis ved fødsler
Kilde: Bloddonorerne Danmark.
- Vi er hele tiden bagud med at fylde vores lagre op, og vores personale, der udleverer blod til patienterne, er bekymrede for, om de har nok blod til at klare sig igennem vagten. Men vi hjælper hinanden, og vi skal nok klare os med det, vi har. Så der er ikke nogen patienter, der kommer i fare, siger Keld M. Homburg og understreger:
- Ingen patienter har på noget tidspunkt manglet blod.
Cheflæge frygter større katastrofe
Det tappede blod kan holde sig op til 35 døgn, men Keld M. Homburg ser helst, at det benyttes inden for 14 dage.
På nuværende tidspunkt er det intet problem for regionen, eftersom lagrene er brugt på cirka otte dage, indtil der doneres nyt blod.
- Og det er simpelthen for lidt reservekapacitet set ud fra en risikovurdering, hvis der sker en større katastrofe, eller hvis vi ikke kan tappe, siger han.
Som eksempel på en større katastrofe nævner Keld M. Homburg skyderiet i indkøbscenteret i Field's i juli 2022, hvor tre personer blev dræbt og fire blev såret af skud.
- Dengang sendte vi flere end 100 portioner blod til Region Hovedstaden, men vi fik de fleste tilbage, fordi de heldigvis ikke fik brug for dem. Sådan hjælper man hinanden som regioner – det er en slags musketered, siger Keld M. Homburg.
Så selvom regionerne hjælper hinanden, vil det ifølge cheflægen alligevel være en kritisk situation for Region Sjælland, hvis en lignende episode finder sted, og der akut skal skaffes blod.
Mangler unge donorer
Tappestederne kæmper med at donorer udebliver fra aftaler.
Men helt generelt mangler der også nye, frivillige bloddonorer. I Region Sjælland anslås det, at der skal findes 3000 nye bloddonorer i 2023.
Der er særligt en type, som Keld M. Homburg savner på regionens tappesteder.
- Vi mangler unge donorer, og vi er nok ikke dygtige nok til at få fat på dem, siger Keld M. Homburg.
En gennemsnitlig bloddonor i Region Sjælland er 40 til 45 år. De ældste donorer er mænd, mens de yngste er kvinder, og de kan ikke få tappet blod lige så ofte som mænd.
TV 2 Kosmopol har været i kontakt Region Hovedstaden, der fortæller, at de ikke mangler blod.
Har du fået lyst til at melde dig som bloddonor? Herunder kan du læse, hvad det kræver:
Sådan bliver du bloddonor:
Første skridt er at gå ind bloddonor.dk og registrer dig som donor.
Herefter vil du få taget en blodprøve, der viser din blodtype og du vil få info om at være bloddonor.
Nye donorer skal være mellem 17 og 65 år. Hvis man er 17, skal man dog have et samtykke fra sine forældre.
Derudover skal man veje mindst 50 kilo og være sund og rask.
Visse typer af medicin gør, at man ikke kan blive bloddonor. På minmedicin.dk kan man se, om et præparatet fratager en som bloddonor.
Kvinder kan donere blod cirka hver fjerde måned, mens mænd kan gøre det hver tredje måned.
Det tager cirka en time hver gang.
Du må ikke donere blod, hvis:
Tror du kan være smittet med HIV eller hepatitis (leverbetændelse)
Eller hvis du inden for de seneste 4 måneder:
Er blevet piercet eller tatoveret
Som mand har haft anal eller oral sex med en anden mand
Har været sexarbejder
Har haft seksuel kontakt med en sexarbejder
Har haft seksuel kontakt til en stiknarkoman eller person som har taget doping som injektion
Som kvinde har haft seksuel kontakt til en mand, som har eller har haft anal eller oral sex med en anden mand
Har haft seksuel kontakt med en person der er behandlet for blødersygdom før 1988
Har haft seksuel kontakt med en person, der er HIV-smittet eller smittebærer af hepatitis
Har haft seksuel kontakt med en person fra et geografisk område, hvor HIV eller hepatitis B og C er udbredt blandt befolkningen. Dette gælder hele Asien, hele Afrika samt Syd- og Mellemamerika
Du må ikke donere blod, hvis du i løbet af dit liv:
Har været stiknarkoman
Deler eller har delt injektionsnål med andre
