Der ligger en kæmpe opgave og venter på politikerne efter valget: at få løftet hele det psykiatriske system, som er blevet "udsultet" og "misligholdt" i årevis.
Sådan lyder det samstemmende fra de politikere, TV 2 har foreholdt historien om den formodede gerningsmand fra skyderiet i shoppingcenteret Fields denne sommer.
- Psykiatrien er sparet i knæ. Der er unge, der må true med at tage livet af sig selv i døren til psykiatrien for overhovedet at få en eller anden form for hjælp. Det er helt uholdbart det her, siger for eksempel Jacob Mark, næstformand for SF's folketingsgruppe.
Afvist i psykiatrisk tilbud
Politikerne reagerer på TV 2s kortlægning af den formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien i perioden op til skyderiet i Fields.
Kortlægningen viser, at den formodede gerningsmand henvendte sig på den psykiatriske skadestue på Amager et halvt år før skyderiet. Herfra blev han i alt henvist fire gange til forskellige afdelinger.
Det er næsten ikke til at leve med, at sådan noget sker
En af de afdelinger er det specialiserede tilbud Opus, målrettet unge med debuterende psykose og skizofreni.
Her blev han afvist, fordi han under en tidligere indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien havde udvist symptomer på psykose. Og i Region Hovedstaden er det et kriterie for at blive behandlet i Opus, at psykosen først er blevet opdaget inden for et år før henvisningen.
En begrundelse, som kaldes "absurd" af Peter Handest, der har en lang karriere bag sig i psykiatrien som blandt andet overlæge på den psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital og psykiater på netop Opus.
- En afvisning som denne handler om kapacitet. Det er da ikke en regel, der er lavet for patienternes skyld, siger han.
Fortalte ærligt om drabsfantasier
Kortlægningen viser også et billede af en ung mand, der selv bad om hjælp, kom til sine aftaler i psykiatrien, tog sin medicin og åbent og ærligt fortalte sine behandlere om fantasier, der kredsede om drab og massemordere.
- Det er næsten ikke til at leve med, at sådan noget sker, siger Mai Villadsen, politisk leder i Enhedslisten.
- Det gør jo situationen endnu mere forfærdelig. Her har vi at gøre med en ung mand, som har rakt ud og så formentlig ikke fik den hjælp, der var behov for. Det understreger jo, at vores system simpelthen ikke har ressourcer nok, siger hun.
Dansk Folkepartis psykiatriordfører, Susanne Eilersen, kalder det "fuldstændig ude i skoven".
- Han har forsøgt at gøre alt det rigtige ved at sige: "Jeg har brug for, at der er nogen, der griber mig, for jeg kan ikke selv håndtere det her". Man bliver ked af at høre, at et rigt samfund som Danmark er kommet derud, hvor vi ikke kan gribe nogen, der beder om hjælp.
Forskel på sygdom
Pilen peger også tilbage mod politikerne selv, medgiver flere af dem.
Venstres Sophie Løhde var selv sundhedsminister fra 2015 til 2016. Hun siger, at politikerne "bærer et kollektivt ansvar" for, at psykiatrien i mange år er blevet "stedmoderligt behandlet".
Derfor er det blevet "et af de allervigtigste områder i valgkampen".
Politikerne skal sikre, at psykiatrien bliver løftet, så folk kan få den hjælp, de har brug for. For det her var aldrig gået, hvis det handlede om kræftområdet, mener hun.
- Det må simpelthen ikke være sådan, at vi gør forskel på mennesker. Om det er i benet eller i sindet, man har det svært, siger hun.
Tiårsplan kom alt for sent
Forløbet op til skyderiet i Fields får også politikerne til at revse den tiårsplan for psykiatrien, der blev indgået ugen før valgudskrivelsen, selvom regeringen og støttepartierne allerede forpligtede hinanden på den i det såkaldte forståelsespapir efter valget i juni 2019.
- Den blev lavet alt for sent. Regeringen blev ved med at udskyde indtil klokken 10 minutter i valg, siger Jacob Mark fra SF.
- Den plan skulle have været implementeret for længe siden, lyder det også fra de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.
- Men der er bare ikke sket noget nævneværdigt i psykiatrien. Problemerne er bare vokset og vokset. Og så har vi lavet en lille aftale med 450 millioner til 2023. Det er jammerligt, for vi trænger virkelig til at få styrket vores psykiatri, siger han.
Vil tidoble beløbet
Alle Folketingets partier, undtagen Moderaterne, er med i aftalen. Men ingen af de fem partier, TV 2 har talt med til denne artikel, mener, at den tilnærmelsesvis slår til.
Venstre og Enhedslisten vil tidoble det afsatte beløb til de 4,5 milliarder, som eksperterne anbefalede i et fagligt oplæg til psykiatriforhandlingerne.
Og Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti mener, at man bør tage det faglige oplæg, og så begynde fra en ende af med at implementere eksperternes 37 anbefalinger.
- Der skal simpelthen sendes et markant signal til hele psykiatrien om, at politikerne vil psykiatrien. At man vil uddanne de psykiatere, der skal til, oprette de sengepladser, der er behov for, og at man vil ud af den dårlige spiral med at udskrive patienter hver evig eneste morgen, for at der er sengepladser til dem, der kommer i løbet af dagen, siger han.
Psykologhjælp og sengepladser
I den forgangne regeringsperiode er der blandt andet indført gratis psykologhjælp til unge og afsat 600 millioner kroner på finansloven til flere sengepladser i psykiatrien. Men det har "slået som en skrædder i helvede", som Mai Villadsen udtrykker det.
For både Enhedslisten og SF er bedre psykiatri et "hovedkrav" til den kommende regering, der ønsker deres opbakning.
SF har allerede foreslået at afsætte 35 milliarder over de kommende otte år til indsatser for at bekæmpe mistrivsel og at oprette et nyt ministerium for børn og unges trivsel. For ifølge SF er det en lige så alvorlig krise som den økonomiske krise, den sikkerhedspolitiske krise og klimakrisen.
Dansk Folkeparti er også klar til at genåbne aftalen og poste langt større summer i psykiatrien.
- Vi har en stor samfundsudfordring med den psykiske sundhed, som vi har overset i alt for mange år. Det koster nogen penge, og det bliver vi simpelthen nødt til at give håndslag på i Folketinget, at de penge skal vi have fundet. Ellers taber vi måske en hel generation af unge mennesker på gulvet, siger Susanne Eilersen (DF).
Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Finn Rudaizky, oplyser til TV 2, at han vil kræve en uvildig undersøgelse af Region Hovedstadens rolle i forløbet op til skyderiet i Fields.
Tre mennesker mistede livet og yderligere syv personer blev ramt af skud, da en gerningsmand skød omkring sig i shoppingcentret Fields i Ørestad 3. juli.
