Kan det være lige så godt at sætte gips på et brækket håndled, som det er at operere det?
Det mener de på Sjællands Universitetshospital, hvor de nu opererer langt færre ældre patienter med brækkede håndled.
Ifølge afdelingslæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Dennis Winge Hallager, er der i de fleste tilfælde ingen mærkbar forskel på gips og operation, og hvis patienterne alligevel ønsker operation, så får de lov til det.
En af dem, der har valgt at få gips på i stedet for at gennemgå en operation, er 73-årige Rikke Bagger Jørgensen. Hun var hurtig til at takke ja til gipsen.
- Sikke et godt tilbud, tænkte jeg. En operation er – i hvert fald på kort sigt – forbundet med mere ubehag og måske en risiko for infektion. Så da jeg hørte, at der var et alternativ til en operation, så sagde jeg nej tak, siger hun.
Nu anbefaler Behandlingsrådet, at samtlige af landets hospitaler bruger gips snarere end operation til ældre over 65 med håndledsbrud.
Og flere fagpersoner peger på, at det er et godt eksempel på noget, der kan være med til at sikre, at sundhedsvæsnet ikke bliver presset helt i knæ de kommende år.
Skønhedsfejl, men fuld tilfredshed
Fra februar 2019 til januar 2020 er afdelingen på Sjællands Universitetshospital gået fra at operere 85 procent af patienterne med håndledsfraktioner over 60 år til at operere 12 procent.
Når et brud skal hele, så handler det om, at det kan holdes i ro, og det kan man også opnå ved gips, forklarer Dennis Winge Hallager.
Og her undgår patienterne at gennemgå en operation, der kan give risiko for infektioner, ligesom det frigiver penge og hænder, der kan bruges andre steder.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det er otte måneder siden, at Rikke Bagger Jørgensen fik gipsen på. Hun brækkede venstre håndled, da hun fældede et rønnebætræ ved sit sommerhus, og en knude på det reb, der holdt træet, gik op. Hun faldt og tog fra med hånden.
Nu sidder hun igen på hospitalet og får undersøgt håndleddet af Dennis Winge Hallager. Han spørger, om hun mærker nogen gener eller tager smertestillende. Det gør hun ikke.
Hun lægger hånden på bordet og vipper fingrene frem og tilbage. Der er følelse i alle fem fingre, og de kan fint bevæge sig.
Men det er noget mindre bøjning end på den højre, konstaterer Dennis Winge Hallager.
Der kan godt være små forskelle på resultatet efter et helet håndled efter operation eller gips.
Helingen går som regel også hurtigere efter operationen, så hvis man for eksempel arbejder med hænderne, kan det være et bedre valg, lyder det fra afdelingslægen.
Kirurger vil meget gerne skære i folk
Rikke Bagger Jørgensen er dog fortrøstningsfuld.
Hun kan både lave keramik, træne jagthunde og tumle med børnebørnene, fortæller hun. Og hun kan mærker fremgang i bøjningen i takt med, at hun bliver ved med at lave de genoptræningsøvelser, hun har fået ordineret.
- Det er ikke på nogen måde nogen hindring, slet ikke. Det er sådan en lidt skønhedsmæssig ting, men jeg skal jo ikke gå model mere. Jeg er fuldt tilfreds, siger Rikke Bagger Jørgensen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
- Kirurger vil meget gerne skære i folk
Man kan godt undre sig over, hvorfor man har opereret så mange patienter, hvis der ikke var behov for det.
Ifølge Dennis Winge Hallager skyldes det en kombination af vaner blandt lægerne og forventninger hos patienterne.
- Før var der en generel holdning til, at operation var bedre, og derfor – nærmest uanset hvad – forventede man, at patienterne ville vælge det. Vores samtaler er nok mere grundige nu, end de har været før i forhold til fordele og ulemper, siger han.
Risikerer man ikke, at nogle, der ville have mere gavn af en operation, ikke får det?
- Det vil altid være individuelt, hvad der er brug for, og vi kan heller aldrig forudsige resultaterne for den enkelte. Vi kan sige noget om gennemsnittet, og det er det udgangspunkt, vi har, når vi har samtaler med patienterne.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvorfor kun folk over 60 år?
Når det er den ældre patientgruppe, man har gentænkt praksissen for, skyldes det, at resultater fra Storbritannien og USA viste, at det kunne være gavnligt for netop den gruppe, forklarer Dennis Winge Hallager.
Der kan dog godt være potentiale ved at udbrede modellen til yngre patienter og andre afdelinger.
- Men det her er den gruppe patienter, hvor der var mest viden i forvejen, og det er også den gruppe, hvor vi ser flest håndledsbrud, siger Dennis Winge Hallager.
Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi, peger på, at den samme tendens viser sig i mange andre vestlige lande.
- Kirurger vil meget gerne skære i folk. Der har været et pres fra kirurgerne selv og fra visse patientgrupper, og så er procentdelen, der bliver opereret, langsomt krøbet op, siger han.
Noget har ændret sig
Det er umuligt helt at undgå risikoen for, at det kan tipper over, så man opererer for få patienter, mener han.
- Der er altid en risiko ved det. Så det er ikke let, men det er vigtigt, siger han.
Det taler lige ind i det, han kalder for "prioriteringsdiskussionen", der har kørt længe: at der hverken er råd til eller hænder til at behandle alting i fremtidens sundhedsvæsen.
Men ifølge Jes Søgaard er det nyt, at lægerne selv taler om at behandle mindre.
- Vi skal ikke mere end 10 til 15 år tilbage, før den dominerende lægeholdning var, at mere var bedre. Det har ændret sig, og det er en enorm transformation, lægerne har foretaget, siger Jes Søgaard.
Derfor tror han også, at der nu kommer til at ske reelle forandringer på flere behandlingsområder, fordi det ikke kun er sundhedsøkonomer og politikere, der taler om at prioritere.
- Der er næsten uanede muligheder, siger Jes Søgaard.
Der skal skrues på noget
Behandlingsrådet har regnet på, hvad man kan spare på at omlægge håndledsoperationerne til gips, og hvis der årligt kan omlægges cirka 1000 operationer til gips, kan der spares i omegnen af 9 millioner kroner hvert år.
Pengene vil falde på et tørt sted: Sjællands Universitetshospital har netop meldt ud, at hospitalet skal spare 150 millioner kroner i 2024. Og inden for de sidste måneder har også Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital varslet besparelser.
- Vi er nødt til at skrue på nogle knapper for at kunne gøre det vigtigste, lyder det fra Morten Ziebell, der er vicefaglig direktør på Sjællands Universitetshospital, til TV 2.
Formanden for Danske Patienter, Morten Freil, er også meget positiv over for den nye praksis på Sjællands Universitetshospital. Det er han blandt andet, fordi det kan frigive ressourcer til andre patienter.
Men han mener også, at det er helt essentielt, at patienten bliver inddraget i processen gennem samtale og får fremlagt fordele og ulemper.
- Hele tanken om, at man i fremtiden både inddrager patienter og klinikere i anbefalinger og den enkelte patient i beslutningen, må være det, vi skal have mere af, siger han til TV 2.
