Tvangsvaccinationer skrevet ud af ny epidemilov

I ugevis har demonstranter stået foran Christiansborg og demonstreret mod både regeringen og epidemiloven.

Et bredt flertal har indgået en aftale om en ny epidemilov.

Det fortæller sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

- Målet er, at fremtidige regeringer i fremtidige sundhedskriser ikke skal stå, som vi gjorde, og lave lovgivning i al hast, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og fremhæver tre elementer:

  • Der nedsættes et udvalg i Folketinget, der har epidemihåndtering som eneste opgave. Fremtidige skal forbi dette udvalg,
  • Individets rettigheder styrkes. Al form for tvangsvaccination skrives ud, fordi partierne mener, at oplysning er bedre end tvang, lyder det. Desuden står det skrevet ind i loven, at man automatisk stilles for en domstol, hvis man udsættes for nogen form for tvang.

  • Der laves en Epidemikommission, hvis indstillinger til regeringen offentliggøres.

Afløser hastelov

Den nye epidemilov afløser den lovgivning, som efter hastebehandling blev vedtaget af Folketinget i foråret 2020.

Med vedtagelsen fik sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) udvidet sit politiske handlerum, og myndighederne fik mulighed for at indføre en række vidtgående tiltag. Nævnes kan blandt andet ministerens ret til at tvangsindlægge syge.

Hastelovgivningen blev omfattet af en solnedgangsklausul, som betyder, at den bortfalder 1. marts 2021.

Bag den nye lov står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Det lyder enstemmigt fra aftalepartierne, at der er tale om en markant styrkelse af den demokratiske kontrol.

- Jeg håber, at denne lov vil berolige de mange danskere, som har været utrolig bekymrede, siger Pernille Skipper for Enhedslisten.

Lange demonstrationer

I ugevis har demonstranter stået både foran Christiansborg og demonstreret mod både regeringen og epidemiloven.

Her har kritikken særligt gået på muligheden for at tvangsvaccinere og det faktum, at sundheds- og ældreministeren havde meget vidtgående beføjelser.

Der vil i den nye lov stadig være en liste over "tekniske restriktioner", som udvider handlerummet, fortæller Magnus Heunicke. Dog uden at uddybe, hvad der står på den liste.

- Men alt hvad der minder om indgreb og store nedlukninger skal den til enhver tid siddende regering gå igennem udvalget med, siger sundhedsminister han til TV 2.

Opdateres...




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik