En flygtningebus holder klar i et villakvarter i Skovlunde, klar til at køre mod den polsk-ukrainske grænse.
Bussen skal først lastes med nødhjælp, og på vej retur skal den fragte 44 ukrainske flygtninge til Danmark.
Men bussens to chaufførerne er ikke de eneste personer ombord til turen østover.
Flere ukrainske flygtninge har nemlig fundet sig til rette i de ledige sæder i bussen og vinker dermed farvel til Danmark efter et kortvarigt flygtningeophold og kan se frem til igen at sætte fod i deres krigshærgede hjemland.
- Man har jo kunne følge med i hele vores projekt her på vores Facebookside. Så der er nogle, der har været inde og se, at vi skulle afsted, og så har de taget kontakt til os for at komme med, fortæller Gitte Rølling, der er en af initiativtagerne til busturen fra Albertslund Projektet.
En stor bestlutning
En af dem, der hopper ind i bussen, er Iryna Hrynuik. Hun vender nu hjem sammen med sine to døtre.
Hun har har stadig et arbejde i Ukraine og stod overfor at skulle sende sine børn ind i en helt ny skoleverden i Danmark.
De seneste uger har hun afvejet fordele og ulemper, og kursen er nu sat mod en retur til Ukraine.
- Vi har skullet tage nogle store beslutninger, siger Iryna Hrynuik.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Olena Machogan og sønnen David på seks år har også sat sig ind i bussen.
De kommer fra det vestlige Ukraine men håber kun at skulle være tilbage i Ukraine i et par uger, før de igen kan tage til Danmark. For Olena Machogan har et job i hjemlandet, som hun er nødt til at tage tilbage og passe i opsigelsesperioden, hvis det ikke skal blive svært for hende igen at få job i Ukraine senere.
- Jeg er bange, og det er slet ikke sikkert, at være der. Men lige nu er det bare sådan omstændighederne er, siger Olena Machogan.
Og så er der jo også de gode ting ved at komme tilbage.
- Jeg ser virkelig frem til at se min mand. Og ja, at se familie i det hele taget. Min mor er stadig i Kiev, lyder det fra Iryna Hrynuik.
- Min mand, min mor, min bedstefar, ja, vi har savnet dem rigtig meget, siger Olena Machogan.
Flere vender hjem
På Albertslund Projektet oplever man, at et stigende antal ukrainere viser interesse for at komme tilbage til hjemlandet.
- Inden for de seneste 14 dage har vi i stigende grad kunnet høre og læse, at nogle ukrainere gerne vil tilbage igen, siger Gitte Rølling.
Store mængder indsamlede forsyninger af alt fra kiks til bleer skal også ombord og fragtes til den ukrainske grænse. Det kræver selvfølgelig nogle ekstra forsyninger, når der også skal omkring 10 passagerer med den anden vej, men på Albertslund Projektet er der fuld forståelse.
For der er områder i Ukraine, der lige nu er mere sikre end andre.
- Hvis det er der, de kommer fra, så kan jeg jo godt forstå, at de godt vil hjem til deres familier, mænd og sønner, og hvad de nu har forladt dernede, siger Gitte Rølling.
- Hvis ambassadens folk kan tage tilbage til Kiev, så burde det også være sikkert nok for os almindelige mennesker, siger Lidia Jemelianova, der arbejder på en musikuddannelse i hovedstaden Kiev.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Glade for Danmark
Det er bestemt ikke forholdene i Danmark, der har fået ukrainerne til at sætte sig i bussen.
Alle udtrykker taknemmelighed for den hjælp, de har fået.
- Vi er meget glade for det hele. Vi blev taget rigtig godt imod i Rødovre Kommune, siger Olena Machogan.
Og for nogle var oplevelsen af Danmark så stor, at den måske kan ende med at give genlyd hjemme i Ukraine.
Lidia Jemelianova ved i hvert fald godt, hvad hun skal hjem og fortælle sine elever på musikuddannelsen i Kiev.
- Jeg synes, at det har været så godt, og så dejligt. Jeg blev taget godt imod, og det var så fantastisk og flot her og så rent og dejligt og nemt. Jeg er helt imponeret. Det er sådan et liv, vi skal skabe os i Ukraine, når vi har vundet over Putin, siger Lidia Jemelianova, inden hun smilende træder op i bussen som den sidste inden afgang.
