Regeringen forsvarer stigende økonomisk klasseskel: Flere måder at måle ulighed på

Nok er indkomstskellet mellem rig og fattig i Danmark steget siden valget i 2019, men S-regeringen har mindsket uligheden på andre punkter, mener minister. Støttepartier kalder stigende ulighed ”skuffende”.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre og et halvt år med en Socialdemokratisk regering har ikke ført til, at den økonomiske ulighed i samfundet er mindsket, sådan som det ellers fremgik som et pejlemærke i forståelsespapiret mellem S, EL, SF og RV efter valget i 2019.

Her skrev regeringen blandt andet, at der skulle føres en økonomisk politik, der skulle bekæmpe og reducere den stigende ulighed.

Det er dog ikke sket, vurderer eksperter, der samtidig konstaterer, at regeringen heller ikke har gennemført politik, der ”for alvor rykker ved graden af ulighed”.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er dog ikke enig i den udlægning.

Regeringen har ifølge ham leveret ”resultater, som rykker ved uligheden i vores samfund”, og at ”ulighed kan og skal forstås bredere” end indkomstgab mellem rig og fattig.

- Jeg køber ikke præmissen om, at regeringen slet ingen ting har gjort for at komme den stigende ulighed til livs, siger Peter Hummelgaard og påpeger, at forståelsespapiret ikke specifikt nævner eksempelvis ulighedsmåleenheden gini-koefficient.

Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men har i stedet besvaret TV 2 Lorrys spørgsmål skriftligt.

Her oplister han politiske aftaler, der ifølge ministeren beviser, at regeringen har indfriet løftet. Her nævner han blandt andet ”Arne-pensionen”, høj grad af beskæftigelse, investeringer i borgernær velfærd, gratis tandlæge og psykolog til unge, forbud mod visse kviklån og kontanthjælpsaftalen.

I bunden af sit skriftlige svar når Peter Hummelgaard (S) dog frem til erkendelsen, at uligheden – trods de mange resultater – vokser.

- Forskellen mellem rig og fattig bliver større. Den geografiske og sociale ulighed vokser. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvem danskerne stemmer på, lyder det fra Peter Hummelgaard, inden han plæderer for, at man stemmer på Socialdemokratiet.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvad er gini-koefficient?

Gini-koefficienten er et almindeligt anvendt mål for graden af ulighed - oftest inden for indkomstfordelingen i et samfund.

Gini-koefficienten angiver en sum, som er udtryk for graden af lighed. Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være 0. Jo højere et tal, jo større grad af ulighed.

Selvom gini-koefficienten er den mest almindelige måleenhed for graden af ulighed, er der også en række parametre, den ikke tager højde for. For eksempel investeringer i offentlig velfærd og lighed eller ulighed i sundhedsvæsenet.

I Danmark beregnes gini-koefficienten for disponibel indkomst blandt andet af Danmarks Statistik, regeringen og De Økonomiske Råd. De forskellige opgørelser er ikke helt ens, fordi datamaterialet og især definitionen af disponibel indkomst kan variere i forskellige undersøgelser.

Kilde: Den Store Danske og Danmarks Statistik

Det sure med det søde

Til gengæld vil de to støttepartier, der netop krævede punktet om mindsket ulighed skrevet ind som noget af det første i forståelsespapiret, gerne købe præmissen og anerkende, at løftet ikke er blevet holdt.

Enhedslistens Pelle Dragsted tager dog to forbehold, inden han retter kritik af regeringen.

Det ene er, at gini-koefficient ikke er en fuldkommen måde at angive ulighed på. For eksempel, påpeger han, er flere af de aftaler, som Peter Hummelgaard nævner, ikke medregnet i denne.

- Og der synes jeg, det er rimeligt at sige, at der er blevet leveret i forhold til social lighed, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Pelle Dragsted fra Enhedslisten kalder stigende ulighed i Danmark et stort problem. "Derfor er det skuffende, at vi ikke har kunnet presse regeringen til at levere på løftet om lighed," siger han.
Pelle Dragsted fra Enhedslisten kalder stigende ulighed i Danmark et stort problem. "Derfor er det skuffende, at vi ikke har kunnet presse regeringen til at levere på løftet om lighed," siger han.
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Derudover påpeger Dragsted, der af nogle er kendt som Enhedslistens ”chefideolog”, at de højere afgifter på tobak er den største enkeltstående årsag til, at gini-koefficienten er steget. Denne, mener Dragsted, vil til gengæld føre til mere lighed på sundhedsområdet på sigt.

- Men når det så er sagt, så mener vi bestemt ikke, det er tilfredsstillende. Den stigende ulighed i Danmark og Europa er et meget stort problem, så derfor er det skuffende, at vi ikke har kunnet presse regeringen til at levere på løftet om lighed, siger Pelle Dragsted (EL) til TV 2 Lorry.

Ifølge spidskandidaten i Københavns Storkreds har regeringen ellers ikke manglet forslag fra venstrefløjspartiet til, hvordan uligheden kunne være mindsket. 

Enhedslisten har, siger Dragsted, eksempelvis foreslået at hæve skatterne på kapitalindkomst, formuer, arv og de højeste indkomster, mens partiet så vil bruge indtægterne fra disse til at sænke skatten i bunden af indkomstspektret.

- Vi vil i Enhedslisten gerne påtage os, at løftet om mindre ulighed ikke er blevet indfriet, og at det burde være anderledes. Vi mener dog, at hovedansvaret ligger hos regeringen, siger Pelle Dragsted.

Retter revolveren mod regering og radikale

I SF udtaler finansordfører og København-kandidaten Lisbeth Bech-Nielsen, at løftet om at mindske uligheden ikke er blevet leveret, selvom det var et af partiets kæpheste at få skrevet punktet ind øverst i forståelsespapiret.

- Det er den helt forkerte vej at gå. Uligheden er steget i Danmark gennem mere end 20 år, og det her skulle have været anledningen til at få vendt den udvikling. Det er ikke sket, og det er meget skuffende, for det var meget nagelfast i forhold til regeringsgrundlaget, siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF) til TV 2 Lorry.

Men som støtteparti bærer I vel en del af ansvaret for, at et punkt, der stod endda meget højt i forståelsespapiret, ikke er blevet leveret på?

- Det har vi ikke ansvaret for, synes jeg, siger Lisbeth Bech-Nielsen, for ifølge hende har SF forsøgt at præge ”alle politiske aftaler i en retning af øget lighed”.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) kalder det "meget skuffende", at udviklingen ikke er blevet vendt under regeringen.
Finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) kalder det "meget skuffende", at udviklingen ikke er blevet vendt under regeringen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Men det er ofte blevet fejet af banen enten af regeringen eller Radikale Venstre eller de borgerlige partier. Vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kunne, men det har ikke været nok. Med den nuværende inflation og en måske kommende bred økonomisk krise risikerer vi, at uligheden øges endnu mere – og det er vi bekymrede for, lyder det fra SF’s finansordfører.

Men man får vel næppe en større rød blok, end den man har haft de seneste tre og et halvt år lige foreløbig. Hvis ikke man kunne få leveret her, hvornår skal man så kunne levere på sådan et løfte?

- I den såkaldte røde blok har vi jo også haft Radikale Venstre, som har blokeret for mange af de ting, vi syntes skulle med. Skat på formuer og aktiegevinster eksempelvis. Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor de overhovedet gik med til at skrive det med ulighed ind i forståelsespapiret. Men dybest set mener jeg, det er regeringen, der ikke har gjort nok for at opfylde regeringsgrundlaget, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Eksperter: Ikke noget, der for alvor batter

Selvom Peter Hummelgaard, Pelle Dragsted og Lisbeth Bech-Nielsen alle mener at kunne finde eksempler på gennemført politik, der har mindsket uligheden, mener eksperter, at regeringen med dets støttepartier hverken har gjort det store fra eller til for at bremse den stigende ulighed og dermed levere på løftet i forståelsespapiret.

- Der er i hvert fald ikke blevet taget livtag med den stigende ulighed. Grundlæggende har regeringen ikke gennemført noget i løbet af valgperioden, der sådan virkelig tager hånd om løftet i forståelsespapiret, siger Jeppe Druedahl, lektor på Center for Economic Behavior and Inequality ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Ifølge Jeppe Druedahl har regeringen ganske vist vedtaget et par reformpakker på overførselsområdet, men ”ikke noget, der batter det helt store”.

- Så hovedhistorien er, at regeringen ikke har gjort specielt meget på det her område, siger lektoren.

Han bakkes op af Bent Greve, der som professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet har forsket i fattigdom og ulighed. Bent Greve har desuden en fortid i Socialdemokratiet, både som byrådsmedlem i Gladsaxe og som vikarierende medlem af Folketinget.

- Det er fakta, at den økonomiske ulighed er steget under regeringsperioden. Målsætningen om at bekæmpe stigende ulighed er ikke opnået, og der er ikke lavet aftaler, der for alvor har rykket ved graden af ulighed, siger Bent Greve og henviser blandt andet til den såkaldte gini-koefficient, der er et almindeligt anvendt mål for graden af ulighed.

Ifølge den seneste opgørelse er gini-koefficienten i Danmark den største, siden Danmarks Statistik begyndte at angive den i 1987.

Samtidig kommer stigende ulighed især til udtryk i hovedstadsområdet, hvor borgernes indkomster i højere grad end andre steder er stukket i to forskellige retninger alt efter bopæl. Det viser tal, som TV 2 Lorry har trukket fra Danmarks Statistik.

I løbet af de seneste årtier er den gennemsnitlige disponible indkomst for indbyggerne i de velhavende kommuner omkring København steget mere end alle andre steder i landet. Omvendt rummer hovedstadsområdet også de kommuner i Danmark, hvor indkomsten er steget mindst.



Vis mere
20220707-130804-4-1920x1280we

Hun var forarget og krævede undskyldning: Nu vil S-profil bevare Ungdomshusets støtte

20220321-163848-6-1920x1279we

Camilla kan alligevel få sin kræftmedicin:
"Nogen nåede at dø i mellemtiden"

Vis mere