Eksperter: Regeringen har ikke indfriet løftet om at mindske økonomisk ulighed

Eksperter og måltal peger på, at regeringen ikke har formået at mindske den økonomiske ulighed i samfundet. Særligt i hovedstadsområdet er skellet mellem rig og fattig eskaleret de seneste årtier.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det står på side et.

Tredje afsnit, lige efter løfter om klima og velfærd:

”Vi skal bekæmpe den stigende ulighed.”

Forståelsespapiret mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten efterlader ikke meget tvivl. Men tre og et halvt år senere er udviklingen endnu ikke vendt. I hvert fald ikke når det kommer til økonomisk ulighed.

Tværtimod peger tal på, at skellet mellem rig og fattig er steget en anelse under den nuværende regering.

Spørger man eksperter, har regeringen med dets støttepartier hverken gjort det store fra eller til for at vende udviklingen og dermed levere på løftet i forståelsespapiret.

- Der er i hvert fald ikke blevet taget livtag med den stigende ulighed. Grundlæggende har regeringen ikke gennemført noget i løbet af valgperioden, der sådan virkelig tager hånd om løftet i forståelsespapiret, siger Jeppe Druedahl, lektor på Center for Economic Behavior and Inequality ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

quote Målsætningen om at bekæmpe stigende ulighed er ikke opnået, og der er ikke lavet aftaler, der for alvor har rykket ved graden af ulighed

Bent Greve, professor på Roskilde Universitet

Ifølge Jeppe Druedahl har regeringen ganske vist vedtaget et par reformpakker på overførselsområdet, men ”ikke noget, der batter det helt store”.

- Så hovedhistorien er, at regeringen ikke har gjort specielt meget på det her område, siger lektoren.

Han bakkes op af Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og har forsket i fattigdom og ulighed. Han har desuden en fortid i Socialdemokratiet, både som byrådsmedlem i Gladsaxe og som vikarierende medlem af Folketinget.

- Det er fakta, at den økonomiske ulighed er steget under regeringsperioden. Målsætningen om at bekæmpe stigende ulighed er ikke opnået, og der er ikke lavet aftaler, der for alvor har rykket ved graden af ulighed, siger Bent Greve.

Er det rimeligt at sige, at regeringen med dets støttepartier ikke har leveret på løftet om at mindske uligheden?

- Ja, det må man sige. Selvfølgelig kan man diskutere, hvad grunden til det er. En af forklaringerne er, at man har forhøjet tobaksafgifterne, som især har ramt lavindkomstgrupper. Men det har man gjort ud fra andre bevæggrunde, nemlig sundhed. Og det kan måske bidrage til mindre ulighed i sundhedsvæsenet. Men det har så haft konsekvenser for den økonomiske ulighed, siger Bent Greve.

(Artiklen fortsætter efter tabellen.)

Hvad er gini-koefficient?

Gini-koefficienten er et almindeligt anvendt mål for graden af ulighed - oftest inden for indkomstfordelingen i et samfund.

Gini-koefficienten angiver en sum, som er udtryk for graden af lighed. Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være 0. Jo højere et tal, jo større grad af ulighed.

Selvom gini-koefficienten er den mest almindelige måleenhed for graden af ulighed, er der også en række parametre, den ikke tager højde for. For eksempel investeringer i offentlig velfærd og lighed eller ulighed i sundhedsvæsenet.

I Danmark beregnes gini-koefficienten for disponibel indkomst blandt andet af Danmarks Statistik, regeringen og De Økonomiske Råd. De forskellige opgørelser er ikke helt ens, fordi datamaterialet og især definitionen af disponibel indkomst kan variere i forskellige undersøgelser.

Kilde: Den Store Danske og Danmarks Statistik

Størst ulighed i hovedstadsområdet

Skellet mellem rig og fattig er ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik den største, siden kontoret begyndte at angive den såkaldte gini-koefficient i 1987.

I forbindelse med finansloven fra 2020 vedtog regeringen med støttepartierne samtidig, at der hvert år skulle offentliggøres en såkaldt Ulighedsredegørelse, der blandt mange parametre også måler gini-koefficienten. Den seneste viser ligeledes, at indkomstforskellene er øget.

Og den stigende ulighed kommer især til udtryk i hovedstadsområdet, hvor borgernes indkomster i højere grad end andre steder er stukket i to forskellige retninger alt efter bopæl. Det viser tal, som TV 2 Lorry har trukket fra Danmarks Statistik.

I løbet af de seneste årtier er den gennemsnitlige disponible indkomst for indbyggerne i de velhavende kommuner omkring København steget mere end alle andre steder i landet. Omvendt rummer hovedstadsområdet også de kommuner i Danmark, hvor indkomsten er steget mindst.

(Artiklen fortsætter efter tabellerne.)

Ser man på danskernes formuer, står det også klart, at hovedstaden gaber over den største kløft.

Således rummer landsdelen tre af de fem kommuner, hvor familiernes nettoformuer i gennemsnit er mindst. Omvendt – og måske ikke så overraskende – udgøres hele top-15 over kommunerne med de største formuer af hovedstadsområdet.

Rettelig skal det anføres, at de seneste opgørelser for indkomster og indkomstulighed stammer fra november sidste år, hvor året 2020 blev udregnet. Tallene for 2021 er Danmarks Statistik først klar med om en måneds tid i slutningen af november, mens vi altså skal vente til 2023 på tallene for i år.

Men ifølge eksperter vil tal fra kalenderåret 2021 næppe bidrage til fortællingen om, at Danmark er blevet mere lige.

- Der vil tallene for ulighed formentlig være steget. Der var fuldt tryk på kedlen i 2021, og det betyder typisk, at de velstående får mere end andre, siger Bent Greve fra Roskilde Universitet.

- Med den nuværende udvikling og politiske linje er der ikke noget, der tyder på, at uligheden står til at mindskes, siger Jeppe Druedahl fra Københavns Universitet.

quote Hovedstadsområdet skiller sig ud ved, at være hjemsted for begge ender af det økonomiske spektrum inden for korte geografiske afstande

Lars Andersen, cheføkonom i AE

Skel og segregering

I Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE), der er fagbevægelsens økonomiske tænketank, bekræfter direktør og cheføkonom Lars Andersen, at hovedstadsområdet er det sted i Danmark, hvor den økonomiske ulighed er steget mest over de seneste årtier.

- Kommuner med høje andele af almenboligbyggerier har ikke på samme måde oplevet den samme økonomiske fremgang som kommuner i og nord for København. Hovedstadsområdet skiller sig ud ved at være hjemsted for begge ender af det økonomiske spektrum inden for korte geografiske afstande, siger Lars Andersen til TV 2 Lorry.

I flere analyser har AE påpeget, at indkomstuligheden er øget markant og har udpeget hovedstadsområdet som den egn af landet, hvor segregeringen mellem rig og fattig er størst, og hvor indkomstforskellene kommunerne imellem er vokset mest.

For eksempel har en analyse fra tænketanken tidligere vist, at Danmarks næstfattigste og næstrigeste sogn ligger under 10 kilometer fra hinanden, og hvordan udviklingen, hvor rige sogne trækker fra fattige, i højere grad er accelereret i hovedstadsområdet.

AE-direktøren er dog forbeholden med at fastslå, at regeringen med støttepartierne ikke har leveret på løftet om at sænke uligheden.

- Indtil videre har vi jo kun 2020-data, og det er måske ikke tilstrækkeligt at bedømme dem ud fra. Ofte tager det nogle år, før vi for alvor kan se effekten af politiske tiltag målt på ulighed. Mit gæt – og det jo bare et gæt – er, at 2021-tallene vil vise en stigning, fordi det var et år med stigende beskæftigelse, aktieafkast og boligpriser, siger Lars Andersen.

Cheføkonomen fremhæver dog regeringens aftale om lavindkomstgrænsen for børnefamilier i kontanthjælpssystemet, og at flere på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i beskæftigelse som politiske aftaler, der på sigt kan føre til lavere ulighed målt på gini-koefficienten.

quote I løbet af sine tre og et halvt år som statsminister har Mette Frederiksens regering øget uligheden via sin politik

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS

- Regeringen har entydigt ikke leveret

I modsætning til AE er man i CEPOS – der som borgerlig-liberal tænketank befinder sig i den modsatte grøft – ikke sen til at tilskrive en øget ulighed den nuværende regerings politik.

- Regeringen har entydigt ikke leveret på løftet om at sænke den stigende ulighed. I løbet af sine tre og et halvt år som statsminister har Mette Frederiksens regering øget uligheden via sin politik, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Ifølge ham har regeringen med støttepartierne fortsat en udvikling inden for økonomisk ulighed i samfundet, der har stået på siden Poul Nyrup Rasmussen-regeringen ved tærsklen til årtusindeskiftet.

I starten af året udgav tænketanken en analyse baseret på 2021-tal fra Finansministeriet, hvori CEPOS konkluderede, at regeringens politiske linje på tre år havde øget uligheden i samfundet med 0,22 procentpoint på Gini-koefficienten.

- Regeringen har blandt andet været med til at øge uligheden ved at sænke dagpengesatsen til nyuddannede, fjernet den grønne check for de fattigste ikke-pensionister og hævet tobaksafgiften uden at kompensere de laveste indkomstgrupper, siger Mads Lundby Hansen.

CEPOS-cheføkonomen er dog af den holdning, at Danmark på det makroøkonomiske plan har vigtigere ting end uligheden at fokusere på - for eksempel at få flere i job.

Men ifølge professor Bent Greve fra Roskilde Universitet er det vigtigt for den danske samfundsmodel, at uligheden ikke bliver for høj.

- Vi ved fra undersøgelser, at høj grad af økonomisk ulighed har negativ indvirkning på samfundets sammenhængskraft. Præcis hvor snittet ligger, kan man ikke sige med sikkerhed. Men den danske velfærdsstat er netop kendetegnet ved høj grad af lighed, og hvis den forskel bliver for stor, bliver det et problem, siger han.

De seneste tal fra EU’s statistikbureau Eurostats opgørelse over landenes gini-koefficient placerer Danmark som et af de mest lige samfund i verden og på en tiendeplads over de mest lige lande i Europa. Dog rangeres lande som Sverige, Norge og Finland som mere lige end Danmark.



Vis mere
20220707-130804-4-1920x1280we

Hun var forarget og krævede undskyldning: Nu vil S-profil bevare Ungdomshusets støtte

20220321-163848-6-1920x1279we

Camilla kan alligevel få sin kræftmedicin:
"Nogen nåede at dø i mellemtiden"

Vis mere