Her på TV 2 Kosmopol vil vi give elever fra 9. eller 10. klasse muligheden for at prøve kræfter med arbejdet i vores mediehus.
Som erhvervspraktikant på TV 2 Kosmopol vil du få mulighed for at prøve at fortælle historier og nyheder på flere forskellige platforme.
Som erhvervspraktikant på TV 2 Kosmopol vil du få mulighed for at prøve at fortælle historier og nyheder på flere forskellige platforme. Hos TV 2 Kosmopol er mulighederne nemlig mange, for vi udkommer både på Facebook, Instagram, YouTube, TV og web.
I løbet af praktikugen skal du som praktikant selv optage, redigere og udkomme med indhold på én eller flere platforme. Du skal arbejde i hold med nogle af de andre praktikanter. I får selvfølgelig alt den hjælp, I har brug for fra profesionelle her på TV 2 Kosmopol.
Praktikopholdet varer fra mandag til fredag, og vi har plads til 9 elever i alt i løbet af ugen, hvor man ikke skal ikke regne med at kunne passe sine fritidsaktiviteter.
For at komme i betragtning skal du:
bo i vores sendeområde
gå i 9. eller 10. klasse
skrive en mail til dobe@tv2kosmopol.dk og kort fortælle, hvorfor du gerne vil i praktik her
Hvis du har en idé til, hvad du kunne tænke dig at lave et indslag om, må du meget gerne skrive det. Men det er ingen betingelse for at komme i betragtning.