Flyttede du ind mod København som ung?
Så er du nok et godt uddannet menneske. Dygtig og intelligent - en af dem, der virkelig bliver til noget.
Blev du derimod boende i din barndomsby, har du nok ikke så meget kørende for dig - andet end den knallert, du helt sikkert bevæger dig rundt på.
Du har ingen uddannelse og lever et kedeligt liv.
Sådan lyder fordommene, fortæller sociolog Eva Mærsk, der netop har skrevet en ph.d.-afhandling om unge, der flytter hjemmefra.
- Det er noget, der er opstået samtidig med opkomsten af ordet "Udkantsdanmark" for cirka 20 år siden: Idéen om, at hvis man blev der, var man en taber, siger Eva Mærsk til TV 2 Kosmopol:
- Fordommene var til dels rigtige engang, og er det måske nogen gange stadigvæk, men det er slet ikke det fulde billede.
Kampen er tabt på forhånd
Billedet af taberne, der bliver tilbage i hjemstavnen, er problematisk for kommunerne væk fra storbyen.
- Problemet er, at tilstedeværelsen af unge er et vigtigt symbol for, om et sted er i "udvikling" eller i "afvikling", og derfor kæmper mange kommuner en kamp for at beholde dem, siger Eva Mærsk:
- Det er dog en kamp, som er tabt på forhånd, for alle kan ikke holde på deres unge.
Hvis kommunerne ikke kan modbevise de unges opfattelse af, at de ikke har noget at tilbyde, skal de lade helt være
Både Danmark og EU har en ambition om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.
Men uddannelserne ligger i høj grad i København, og det - sammen med de mange muligheder for et rigt kulturliv - får de unge til at rykke på sig, fortæller sociologen.
- Samtidig flytter unge væk for at prøve noget andet. Vi har en opfattelse af, at man skal flytte sig for at blive hele mennesker. Vi skal på dannelsesrejse, siger Eva Mærsk.
Sats på dem, der bliver
Sociologen mener, at kommunernes lægger kræfterne det forkerte sted.
I stedet for at kæmpe om de unge, der er flyttet væk, bør de i stedet passe på dem, der bliver tilbage.
- Dem, der bliver i mindre byer, vælger det aktivt. De vælger det, fordi det er vigtigt for dem at være tæt på deres sociale relationer, fordi de er aktive i foreningslivet, siger Eva Mærsk:
- De ser en værdi i lokalsamfundet, og det er et potentiale, der bliver overset.
Det er heller ikke synderligt effektivt at bruge tid og kræfter på kampagner, der skal tiltrække de unge, der er rykket ind mod København, hvis man som kommune ikke har noget at tilbyde dem, fortæller hun.
- Du kan ikke få nogen tilbage til et sted, de er flyttet væk fra, fordi der ikke var nogen muligheder for dem. Så hvis kommunerne ikke kan modbevise de unges opfattelse af, at de ikke har noget at tilbyde, skal de lade helt være, siger Eva Mærsk.
