Verdens storbyer gør det: I København venter man stadig på at forvandle travl indfaldsvej

Gamle underjordiske vandløb bliver nu gravet frem igen i Paris, New York og Seoul. I København arbejdes der fortsat på at åbne Ladegårdsåen, der lige nu er dækket af en af Københavns mest befærdede indfaldsveje.


Den har været erklæret død flere gange.

Idéen om at genopgrave Ladegårdsåen - der løber under Bispeengbuen og Ågade-Åboulevard og er en af Københavns mest befærdede indfaldsveje - for at skabe et grønt byområde.

På trods af at gruppen Åbn Åen har arbejdet for hel eller delvis genopgravning af Ladegårdsåen i mere end ti år, så løber vandet stadig kun i rørsystemer under jorden.

Alligevel er projektleder i Åbn Åen, Anders Jørn Jensen, fortrøstningsfuld på vegne af åen. Der er nemlig meget nyt på vej i projektet lige nu:

- Man fristes til at sige, mange bække små …, lyder det fra projektlederen.

For der er et stykke af Ladegårdsåen, der skal åbnes fra Hillerødgade og ind til Jagtvej, som en del af Københavns skybrudsplanlægning.

Dermed kan København melde sig ind i klubben af storbyer, der graver underjordiske vandløb op for at skabe grønne lommer i byen med fritlagte vandløb.

Det er en tendens, der blandt andet er set i Frankrig, Spanien, Storbritannien Canada og USA. Fænomenet kaldes ’daylighting’, altså at bringe frem i lyset.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Ladegårdsåen før og nu

  • Ladegårdsåen løber i dag under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø.

  • Den leverer vand til blandt andet Søerne, Østre Anlæg og Kastellet.

  • Åen blev nedgravet i underjordiske rør i tre etaper fra 1896 til 1962:

  • Frem til slutningen af 1800-tallet blev åen brugt til rekreativt område, og der blev blandt andet badet i åen.

  • Først var åen en del af vandforsyningen til København, men blev sidenhen en del af kloaksystemet, og derfor blev den rørlagt.

  • I 1960’erne blomstrede bilismen, og det rørlagte åleje, der var grønt og urørt, blev ombygget til motorgade gennem byen.

  • Der kører i dag cirka 50.000 biler dagligt oven på åen.

I 2027 er det planen, at én af Bispeengbuens to travlt trafikerede vejbroer, der dagligt transporterer mere end 50.000 bilister, skal rives ned, så der i stedet kan etableres et grønt område.

Og det er i den forbindelse, at en del af åen skal graves frem. 

Planen skal godkendes endeligt på statsligt niveau i år, efter at både Frederiksberg og Københavns kommuner har stemt for forslaget.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Tegnestuen BIG's bud på, hvordan området kan se ud med Ladegårdsåen, der løber til venstre. I stedet for to motorvejsbroer er her kun én og i stedet plads til grønne områder.
Tegnestuen BIG's bud på, hvordan området kan se ud med Ladegårdsåen, der løber til venstre. I stedet for to motorvejsbroer er her kun én og i stedet plads til grønne områder.
Foto: BIG

Hvis alt flasker sig, vil københavnere altså kunne gå en tur i et grønt område med en overfladisk å i 2030, hvor der i dag er en grå, tungt trafikeret betonbro.

- For mig er det vigtigt at skabe en mere grøn og blå by, som også er klimatilpasset, siger Anders Jørn Jensen og tilføjer:

- Og så er der også det kulturhistoriske, at vi har haft den en gang, og at enhver storby med respekt for sig selv skal have en å, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

ARKIVFOTO: Drenge går tur ved Ladegårdsåen.
ARKIVFOTO: Drenge går tur ved Ladegårdsåen.
Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix

Byens nye beboere vil have grønne områder

Når Ladegårdsåen og vandløb i andre byer graves frem igen, så er det for at forbedre byen.

- Det bliver primært gjort for at skabe en mere venlig og attraktiv by at leve i, forklarer lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet Høgni Kalsø Hansen, der også leder en forskergruppe i by- og landskabsudvikling.

I Cheonggyecheon Seoul blev en å, gemt under en mere end 10 kilometer lang motorvejsstrækning, gravet frem i 2005. Hvor der før var motorvej, er der nu samme længde rekreativt område. Klik dig gennem galleriet, og se billeder fra før og nu.

(Artiklen fortsætter under galleriet.)

Det handler også om at forstå den måde, vi har indrettet byen, i et historisk perspektiv:

- Frem til 1970 handlede det meget om at effektivere brugen af pladsen i byen, altså at få så mange arbejdere ind at bo tæt på fabrikkerne, forklarer Høgni Kalsø Hansen.

Men i takt med at arbejdspladserne i byerne har ændret sig fra traditionel arbejdskraft til mere videnstunge, så har den typiske københavner også ændret sig.

- Det er blandt andet folk med længere videregående uddannelser, der i højere grad efterspørger natur og grønne områder, de kan nyde, når de har fri, siger Høgni Kalsø Hansen.

Klimasikring tæller med

Dermed er nedrivningen af Bispeengbuens ene vejbro og genåbningen af Ladegårdsåen en del af en diskussion, som har stået på de seneste 20 år og handler om at forandre byområderne,

- Der har været langt mere fokus på at få natur ind i byerne, og Ladegårdsåen har været en af de diskussioner. Man prøver at forbedre byerne, vil have færre biler og generelt gøre byerne til noget andet end for 30-40 år siden.

I 2010 begyndte arbejdet med at opgrave Saw Mill River i Yonkers, New York. Den nedgravede flod havde blandt andet været dækket af en parkeringsplads siden 1920’erne.

Klik dig rundt i galleriet nedenfor, og se billeder fra før og nu.

(Artiklen fortsætter under galleriet.)

Men det er ikke kun af rekreative årsager. De nyopgravede vandløb skal nemlig også bruges til at sikre os mod skybrud forårsaget af klimaforandringerne.

- Hvis man kan åbne de her miljøer, men også planlægge og anlægge dem, så de kan tage imod ekstrem regn, så får man samtidigt noget klimasikring af byen.

Det er dog ikke udelukkende klimasikring at grave åen frem. Det kræver også, at vandtilstrømningen fører til åen og ikke direkte ned i kloakken, som det ser ud nu. 

I Paris har man besluttet at grave flere strækninger af floden La Bievré op igen. Klik dig rundt i galleriet, og se Bievré før og nu.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

En god københavnerløsning

Selvom projektleder i Åbn Åen, Anders Jørn Jensen, helst så, at hele Ladegårdsåen blev gravet frem, så er han meget tilfreds med den model, der er i støbeskeen i den nærmeste fremtid.

Han kalder det ”en god københavnerløsning”, der stadig har lidt kant:

- Vi får et område, der både rummer de store højhuse, telefontårnet og de aktiviteterne under Bispeengbuen, samtidigt med at man kan få noget af det mere historiske med i form af grønne og blå korridorer i byen, siger han. 

Han håber, at det vil åbne op for, at der i fremtiden kan åbnes endnu mere af åen. Indtil da glæder han sig over de mange andre projekter, der er i gang. 

Sådan ser visionskitsen for nedrivningen af Bispeengbuen ud.
Sådan ser visionskitsen for nedrivningen af Bispeengbuen ud.

Lige nu ser han på en mini-opgravning af åen i Lundtofteparken, en lille grøn plet, der ligger lige op ad Bispeengbuen:

- Der er tale om at grave cirka 100 meter å frem, så vi ser det mere som et lille pilotprojekt, siger han.

Mini-udgravningen skal stadig afklares mellem Københavns Kommune og boligselskabet AKB Lundtoftegade.

Men det er tegn på, at der sker noget

 Derudover er der afsat penge til en vandboring i Lersøparken, der skal sikre mere vand i åen og penge til forundersøgelse af et rensningsanlæg, der skal forbedre vandkvaliteten.



Vis mere
Visionsskitse 2

Kæmpe tunnelprojekt vokser:
Nu er der også store planer for Bispeengbuen og Ladegårdsåen

Kort_Irma_loca

Få overblikket:
Det skal der ske med din Irma

Vis mere