Boligminister indstiller opgør med udenlandske kapitalfonde i København
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kan ikke samle et flertal for at gribe ind over for udenlandske kapitalfonde på boligmarkedet. SF og EL placerer skylden hos De Radikale.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Der er ikke flertal for regeringens indgreb over for udenlandske kapitalfonde på boligmarkedet.
I en pressemeddelelse oplyser Boligminister Kaare Dybvad Bek (S), at forhandlingerne om en politisk aftale, der skal stoppe udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger, er indstillet.
- Regeringen har haft en klar ambition om at sætte en stopper for internationale kapitalfonde og kortsigtede spekulanter på det danske boligmarked. Men jeg må konstatere, at der ikke er opbakning i Folketinget, udtaler boligminister Kaare Dybvad Bek.
Hvad er en paragraf 5 stk. 2-renovering?
I boligreguleringsloven giver paragraf 5 stk. 2 udlejere mulighed for at hæve huslejen markant, hvis de har renoveret eller istandsat ejendommen for 250.000 kroner.
Med paragraffen kan boligselskaber hæve huslejen efter istandsættelse til det såkaldte ’lejedes værdi’, som oftest er markant højere end den omkostningsbestemte husleje.
Den nuværende regering har nedsat en ekspertgruppe, der skal efterse reglerne på området og finde på løsninger til, hvordan de uønskede huslejestigninger kan kommes til livs.
Kilde: Danmarks Radio, Berlingske Tidende
Forhandlingerne har pågået i flere måneder, siden boligminsteren i august måned annoncerede, at han ville bremse kapitalfondes indtog på boligmarkedet.
Det er blandt andet sket efter flere sager om den amerikanske kapitalfond Blackstone, der har gjort sit indtog i København med flere store opkøb.
Ifølge boligministeren har det helt store stridspunkt handlet om det såkaldte spekulantstop. Tiltaget har haft til hensigt at ramme de mest kortsigtede investorer. Her har regeringen foreslået at indføre en karensperiode på syv år, før en udlejer kan hæve huslejen efter reglerne om en paragraf 5, stk. 2-renovering.
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg kun ville lave et indgreb, hvis det reelt ville ramme de kortsigtede spekulanter, samtidig med at vi friholder andelsboligerne.
- Derfor foreslog vi et spekulantstop, fordi det vil ramme de meget kortsigtede spekulanter og ifølge Finanstilsynet ikke vil ramme andelsboligerne.
- Derfor er jeg selvfølgelig også lidt uforstående over for, at der ikke er opbakning til forslaget, siger Kaare Dybvad Bek.
Hvem er Blackstone?
Blackstone er en amerikansk kapitalfond, der er blandt de største i verden og forvalter omkring 3.600 milliarder kroner. Kapitalfonden har hovedsæde i New York, men har afdelinger i en lang række byer verden over.
I København hedder Blackstones danske afdeling Kereby – der før hed 360 North – og de senere år har selskabet opkøbt adskillige udlejningsejendomme i hovedstaden, så man i dag råder over 2.300 udlejningsboliger til en værdi af op mod otte milliarder kroner.
Kilde: Danmarks Radio
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Støttepartier placerer skylden hos De Radikale
Ifølge Ritzau placerer SF's boligordfører, Kirsten Normann Andersen, skylden for, at der ikke er kommet en aftale, hos De Radikale:
- Vi må desværre konstatere, at de Radikale holder hånden under kapitalinteresser, ligesom de gjorde med kviklån, siger Kirsten Normann Andersen med henvisning til den tidligere indgåede aftale om at begrænse omkostningerne ved at tage kviklån.
- Der lå en klar og fornuftig aftale, som alle parter var enige om, var en klar forbedring. Det var også en del af forståelsespapiret.
- Alligevel mener De Radikale altså ikke, at de er bundet på at levere på løfterne, siger Kirsten Normann Andersen.
Også Enhedslisten er forundrede over, at Radikale Venstre ikke er gået med til en aftale.
- Jeg er meget overrasket og skuffet. Jeg kan ikke forstå, at Radikale Venstre og højrefløjen hellere vil holde hånden over boligspekulanter, end de vil holde hånden over lejerne.
- Jeg håber rigtig, rigtig meget, at højrefløjen og Radikale Venstre kommer til fornuft og sætter sig tilbage til forhandlingsbordet, siger hun til Ritzau.
Hvorvidt forhandlingerne ventes genoptaget på et senere tidspunkt, fremgår ikke.
Forslaget fra boligministeren
Spekulantstop: Der foreslås indført en periode på 7 år, hvor en ny ejer af en udlejningsejendom er i karantæne. Ejeren må i denne periode udføre gennemgribende forbedringer, men kan ikke opkræve husleje efter § 5, stk. 2, før lejemålet er genudlejet efter udløbet af karensperioden. Indtil da vil der alene kunne opkræves almindelige forbedringsforhøjelser.
Huslejebremse: I dag må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, i henhold til boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi. Regeringen foreslår at fjerne marginen for det lejedes værdi, så lejen ikke kan sættes op på en måde, som kan føre til en prisspiral.
Grønt energikrav: Regeringen foreslår, at energimærkekravet hæves, så udlejer skal have bragt hele ejendommen op til minimum energimærke C, før huslejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2.
Valuarvurderinger: Valuarvurderede andelsboligforeninger vil som udgangspunkt blive påvirket af initiativerne, fordi de er vurderet som en privat udlejningsejendom. Med henblik på at sikre, at initiativerne ikke har negative konsekvenser for andelsværdierne, foreslår regeringen at give andelsboligforeninger mulighed for at fastholde de gældende valuarvurderinger.
Andelsboligudvalg: Regeringen foreslår endvidere at nedsætte et udvalg med deltagelse af Transport- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet og interessenterne på området med henblik på at gennemgå og stille forslag til justeringer af finansieringsreglerne for andelsboliger, så de ikke stilles ringere end ejerboliger.
Tilbudspligt: Endelig foreslår regeringen en ændring af lejelovens regler om tilbudspligt, så det ikke er muligt at omgå reglerne ved at placere ejendommen i et selskab.
Kilde: Transport- og Boligministeriet
