Det var ikke uden konflikter, da Ilse Christiansens 87-årige mor kom på plejehjem.
Moren havde noget tid forinden fået demens, og det påvirkede hendes adfærd.
Hun var vred.
Vred over at hendes hjem blev taget fra hende, uden hun forstod hvorfor. Vred over at hun var blevet placeret et fremmed sted med mennesker, hun ikke kendte. Vred over at hendes familie havde efterladt hende der.
- Det har været et traume for hende at blive flyttet fra sit eget hjem, fortæller Ilse Christiansen til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Hun råbte og skreg af os, når vi gik, fordi hun ikke forstod, hvorfor vi gik uden hende. Personalet var gode til at distrahere hende, så vi kunne gå, uden der kom en konflikt. Men man har da stået og småtudet over det.
Ilse Christiansens mor havde fået en plads på en demensafdeling i Brøndby Kommune. Det er tre år siden nu, og hun er endelig ved at falde til ro i sit nye hjem.
Men snart vil det ændre sig igen.
Som en del af budgetaftalen for 2023 er et flertal i Brøndby Kommune blevet enige om at droppe demensafdelingerne. Budgettet bliver endeligt formelt vedtaget onsdag.
De demente, som nu bor på afdelingerne, skal dermed fra 2024 blandes med de resterende beboere på kommunens plejehjem.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så håber jeg, at hun har lukket sine øjne inden da
Det har fået både personale og pårørende til at råbe op.
- Jeg frygter, at der kommer kæmpe konflikter mellem de ældre, og at der kommer personaleflugt, fordi personalet ikke kan være i det, siger Ilse Christiansen.
Hendes mor er udadreagerende og har brug for den ekstra omsorg, som hun får på demensafdelingen. En omsorg, som Ilse Christiansen frygter, forsvinder, når alle ældre bliver samlet.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så håber jeg, at hun har lukket sine øjne inden da. Det må jeg sige. Det skal hun bare ikke udsættes for, siger Ilse Christiansen.
Flere flugtforsøg
Omkring 80 procent af plejehjemsbeboerne i Brøndby Kommune har demens. Kommunens demensafdelinger er tiltænkt de ældre, der er hårdest ramt. Her er personalet vant til at tackle de humørudsving, der kommer, og normeringen er højere, så de er flere til at tage hånd om de ældre.
Demensafdelingerne er også indrettet til at håndtere de ældres flugtforsøg.
Ilse Christiansens mor er, trods afdelingens ellers skjulte døre, tidligere flygtet ud af hjemmet, da hun fandt branddøren. Personalet fandt hende på en parkeringsplads i kulden.
Ilse Christiansen frygter, at det vil ske igen, når alle plejehjemmets beboere bliver samlet.
- Hvordan skal de passe på dem, når de er dørsøgende? spørger hun.
Udadreagerende ældre
Personalet på demensafdelingerne er også bekymrede for kommunens beslutning. En af dem er Rikke Jensen, der arbejder som social- og sundhedsassistent på en af demensafdelingerne.
Hun er vant til ældre, der skælder hende ud, slår ud efter hende, lægger sig til at sove på gulvet, tager bukserne af under frokosten, forsøger at flygte, stjæler andres mad og opfører sig truende og upassende.
Min bekymring er, at de demente kan blive mobbet af de andre, fordi de er anderledes
Hun ved, hvordan hun skal håndtere de ældres adfærd. De er 11 medarbejdere til 18 ældre, når de er flest, så der er tid til at sætte sig ned med den enkelte og sørge for, at de falder til ro.
Men det er hun ikke sikker på bliver muligt, når hun pludselig skal forholde sig til en større gruppe af ældre med vidt forskellige behov.
- De ældre på vores afdeling kræver lidt mere socialpædagogik. Vi er flere på arbejde, og vi har en anden tilgang og en anden erfaring. Det er ikke alle, der kan rumme de her mennesker, siger Rikke Jensen til TV 2 Lorry.
Mere medicinering
Rikke Jensen frygter, at sammenlægningen får konsekvenser for begge parter - både de svært demente og de mere friske ældre.
- Min bekymring er, at de demente kan blive mobbet af de andre, fordi de er anderledes. Samtidig tror jeg, at de andre (friske ældre, red.) vil føle, at det bliver mere utrygt. Jeg tror absolut, at de vil isolere sig mere, siger hun.
Rikke Jensen fortæller, at de arbejder på at nedbringe brugen af psykofarmaka hos de demente, som bruges i de tilfælde, hvor en dement borger er stærkt udadreagerende, og personalet ikke har andre midler til at få borgeren i ro.
Ifølge Det Nationale Videncenter for Demens bør psykofarmaka kun bruges i nødstilfælde, da personer med demens reagerer stærkere på medicinering og risikoen over overdosis dermed er større.
Men Rikke Jensen frygter, at de vil være nødt til at medicinere oftere, end de har lyst til, når afdelingerne slås sammen.
- Jeg er bange for, at man i så fald vælger at medicinere dem mere, fordi de så er mere rolige og mindre til besvær, siger hun.
En principsag
Maja Højgaard (S), 1. viceborgmester i Brøndby Kommune og formand for Social- og Sundhedsudvalget, fortæller til TV 2 Lorry, at beslutningen om at droppe demensafdelingerne er taget ud fra et princip om ulighed.
Hun mener, at der er for meget tilfældighed i, hvilke borgere der ender på kommunens demensafsnit, og at kompetencerne til at hjælpe de demente skal deles ud på alle.
Vi er der, hvor der er så mange borgere med demens på vores plejehjem, at det ikke længere giver mening at have skærmede afsnit
- Vi er der, hvor der er så mange borgere med demens på vores plejehjem, at det ikke længere giver mening at have skærmede afsnit, hvor det kun er for borgere med demens, siger Maja Højgaard.
Kommunen vil i stedet sætte penge af til et såkaldt udvidelsestiltag, hvor personalet har mulighed for at lave "særlige indsatser" for de borgere, der har brug for det.
Stoler på personalet
Ressourcerne vil dermed ikke være permanent tilknyttet en afdeling, men være et tilskud, som personalet kan benytte sig af i særlige situationer. Det kan eksempelvis være, når en ny beboer flytter ind, da det er en situation, der ofte danner grundlag for stærke følelser hos den ældre.
- Indsatsen vil følge borgerens behov og situation og i højere grad være midlertidig, da det ofte handler om at finde den gode aftale eller den gode vane, eller om at håndtere en midlertidig krise som en flytning, siger Maja Højgaard.
Personalet frygter, at sammenlægningen får konsekvenser for trivslen for begge parter, da der kan være store forskelle på de ældres tilstand. Hvordan forholder du dig til det?
- Det, tænker jeg, er inden for fagligheden for vores dygtige personale. Sådan nogle ting sker jo, også som det er i dag, da det jo ikke er alle vores demente, der er på demensafsnit, siger hun.
Personalet frygter også, at de i højere grad må ty til medicinering med psykofarmaka for at skabe rolige situationer blandt de ældre. Hvad tænker du om det?
- Det, tænker jeg, er en generel bekymring, vi har i hele vores system i forhold til pleje og omsorg af borgerne. Det er rigtig vigtigt, vi har fokus på, hvordan vi bruger medicin. Så jeg synes, det er en rigtig fin generel opmærksomhed at have fra personalets side, og den opmærksomhed håber jeg, at de vil blive ved med at have.
