Politi: Skuddrab i Brøndby er en del af lokal konflikt

Københavns Vestegns Politi mener i første omgang ikke, at drabet på en 22-årig mand hænger sammen med de øvrige skuddrab i København i december.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdagens skuddrab i Hallingparken i Brøndby Strand betyder, at fem personer nu er blevet dræbt af skud i København og Malmø i december. 

Men Københavns Vestegns Politi mener ikke umiddelbart, at drabet på en 22-årig lokal mand tirsdag eftermiddag hænger sammen med den verserende konflikt mellem to grupperinger i København og Malmø. 

Det fortæller politiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, Allan Nyring, til TV 2 Lorry. 

- Det er vores antagelse, at det er lokalt forankret, så det formentlig ikke har noget med de andre episoder at gøre, siger politiinspektøren. 

Han kan til gengæld ikke udelukke over for TV 2 udelukke, at der er en sammenhæng med et andet skyderi, der skete i samme område ti dage tidligere.

Her blev en 25-årig mand kort før midnat den 18. december ramt af skud i Ulsøparken. Han blev kørt i ambulance til Rigshospitalet, hvor han senere blev meldt uden for livsfare.

Alligevel holder politiet alle muligheder åbne i efterforskningen af drabet på den 22-årige mand tirsdag, tilføjer Allan Nyring fra Københavns Vestegns Politi. 

- Men det er nogle af de ting, som efterforskningen kigger på. Og vi har ikke lukket den mulighed endnu. Men vi tror mest på, at det er noget lokalt forankret. 

Københavns Vestegns Politi har onsdag offentliggjort navne og billeder af to personer, som det mistænker for skuddrabet på den 22-årige mand i Hallingparken i Brøndby Strand.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

20210421-165003-2-1920x1280we

Minister forsvarer ny ballade – helt fair med skattelettelse til boligmillionærer i hovedstaden

brønshøj

21-årig mand dør efter overfald i Brønshøj

20220331-192014-4-1920x1280we

Borgmester sygemelder sig efter overbelastning

Vis mere
oppefra

Se billederne: Kendispar sætter liebhaverbolig til salg for svimlende beløb

politi ved riget

Politi og sortklædte grupper talstærkt til stede ved Rigshospitalet

Vis mere