Brøndby får nyt boligområde: Se planerne her

Et gammelt erhvervsområde i Brøndby kaldet Kirkebjerg skal omdannes fra erhvervsområde til en levende bydel. Nu har kommunen planerne klar.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se flere billeder over artiklen

Der er 2.000 nye boliger klar til Brøndby - endda i et helt nyt boligområde.

quote Planen er at bygge højere og tættere, end hvad vi ellers er vant til i Brøndby.

Kent Max Magelund, borgmester i Brøndby, soc.dem.

Sådan lyder den optimale plan ifølge Brøndbys politikere hvert fald.

Derfor har Kommunalbestyrelsen nu sendt en ny udviklingsplan i høring, som skal sætte rammerne for, hvordan den kommende bydel bliver både levende og godt udviklet.

Baggrunden for ønsket om en ny bydel i Brøndby er opstået ud af interesse fra investorer, der gerne vil opføre boliger.

Indflytterryk i hovedstaden giver boliger i forstæderne

Ifølge kommunen er den helt store bevæggrund den massive interesse for at flytte til København.

Det har presset priserne og skaber boligmangel - og derfor har mange investorer nu kig på forstæderne til de mange boliger, der mangler i København.

Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Foto: Vandkunsten / Brøndby Kommune

- Vi har været gennem en lang proces i kommunalbestyrelsen for at blive klogere på, hvad vi ønsker for Kirkebjergområdet. Vi har blandt andet lyttet til fagfolk, været i dialog med grundejere og fået inspiration fra andre byggerier. Nu har vi med bistand fra tegnestuen Vandkusnten fået et forslag til en udviklingsplan for Kirkebjerg, siger borgmester Kent Max Magelund, soc.dem., i en pressemeddelelse.

- Planen er at bygge højere og tættere, end hvad vi ellers er vant til i Brøndby. Men med udviklingsplanen sikrer vi os, at der stadig bliver grønne arealer, og at der bliver taget hensyn til de nuværende naboer, tilføjer borgmesteren.

Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Foto: Vandkunsten / Brøndby Kommune

Det gamle erhvervsområde Kirkebjerg har ligget der i mange år, og derfor vil politikerne også gerne have historien med i planerne for det kommende boligområde.

Derfor vil man også i fremtiden kunne se glimt fra erhvervsområde-tiden i det nye kvarter.

Central placering i hovedstadsområdet

Boligområdet kommer til at ligge tæt på Glostrup Station, og med den kommende letbane bliver kvarteret centralt placeret i forhold til resten af hovedstadsområdet.

Ifølge kommunen står udviklerne på spring for at bygge, og derfor vil politikerne have vedtaget udviklingsplanen for området inden årets udgang.

Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Foto: Vandkunsten / Brøndby Kommune

- Vi har fået henvendelser fra mange udviklere, der ønsker at komme i jorden hurtigt og begynde at bygge indenfor de rammer, som udviklingsplanen udstikker. Og vi går selv i gang med at omlægge Kirkebjerg Parkvej, så det bliver en flot allé i den nye bydel. Så der kommer til at ske noget snart, og vi kan håbe på, at de første nye borgere kan flytte ind i Kirkebjerg indenfor de næste par år, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Vagn Kjær-Hansen, SF, i en pressemeddelelse.

Allerede den 10. oktober blev et forslag til en ny udviklingsplan sendt i høring frem til den 7. november. Indtil da kan både borgere og virksomheder bidrage med både kommentarer og inputs til det kommende projekt.

På linket kan du også selv dykke ned i selve udviklingsplanen.

Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Sådan ser oplægget til det nye boligområde ud.
Foto: Vandkunsten / Brøndby Kommune

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

40_percent

Jens smittet med TBE-virus efter flåtbid: Mit hoved var ved at eksplodere

vanding i have

Kommune indfører særlige regler for vanding – borgere risikerer bøde

brystkræft, mammografi, screening, kræft, region hovedstaden

Måtte vente længere på screeninger - 264 kvinder med brystkræft kan søge erstatning

Vis mere
Odderbro

Sjældent rovdyr vender tilbage til Sjælland: Nu skal særlig bro hjælpe dem gennem trafikken

flåter TBE borrelia skadedyr sygdomme natur

Vaccinationssteder er lagt ned af danskere, der vil have skud mod alvorlig flåtvirus

Vis mere