Oversigt

Seneste nyt

Dronning Margrethe viser sig for første gang efter operation

Denne onsdag aften er helt særlig for borgerne i Fredensborg.

Traditionen tro afholder Fredensborg by nemlig fakkeltog i forbindelse med dronning Margrethes ankomst til Fredensborg Slot.

Det er første gang, regenten viser sig offentligt, siden hun i slutningen af februar gennemgik en operation i ryggen.

Samme dag som operationen havde fundet sted, oplyste kongehuset, at regentens tilstand efter omstændighederne var god og stabil, og at operationen var forløbet planmæssigt.

Efter operationen påbegyndte dronningen sin genoptræning.

Når dronning Margrethe søndag kan fejre sin 83-års fødselsdag, genoptager hun sine funktioner som regent efter rygoperationen.

Dermed vil hun og den kongelige familie i forbindelse med fødselsdagen vise sig på balkonerne på Christian IX's Palæ på Amalienborg klokken 12.00. Det fremgår af kongehusets kalender.