”Man må ikke stjæle fra børn”.
Sådan lød et af budskaberne på et skilt, som en skoleelev stod med foran Frederiksberg Rådhus mandag eftermiddag. Her var hundredvis af elever og forældre mødt op for at demonstrere mod yderligere besparelser på skoleområdet.
- Vi er der, hvor det ikke kan give andet end mistrivsel, hvis vi skal spare flere penge, siger Anne Mette Mertz, som er formand for skolebestyrelsen på Skolen på Duevej.
Allerede i år har skolerne skulle spare én procent på budgettet. Men pludselig skulle der spares yderligere tre millioner kroner, fordi udgifterne til specialområdet er løbet løbsk. Og udsigten til flere besparelser er et problem. Det mener ni skolebestyrelser, som var gået sammen om demonstrationen.
Ny aftale: Specialområdet skal fortsat spare
De højlydte protester foran rådhuset blev delvist hørt. På mødet i Undervisningsudvalget mandag blev politikerne enige om at finde halvdelen af pengene fra en "usikkerhedspulje".
- Vi er lettede over, at vi kan fjerne alle besparelser på de almene skoler, men selvfølgelig også ærgerlige over, at vi ikke kunne friholde besparelser på Skolen ved Nordens Plads, siger Fasael Rehman (K), som er næstformand i Undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune.
I aftalen skal der gennemføres en rammereduktion på Skolen ved Nordens Plads på i alt 0,5 millioner kroner. Skolen rummer specialklasser for elever med særlige behov.
Du får mig aldrig til at sige, at jeg er glad for en besparelse
Stod det til de Konservative, så skulle alle pengene tages fra kommunens usikkerhedspulje.
- Jeg er rigtig ærgerligt over, at der ikke var opbakning til at finde alle merudgifterne i usikkerhedspuljen. Så vi kunne have undgået besparelser, siger Fasael Rehman.
(Artiklen fortsætter efter Faktaboksen)
Her skal de 3 millioner kroner findes:
1,5 millioner kroner tages fra kommunens usikkerhedspulje.
0,8 millioner kroner tages fra det overskud, som nogle skoler havde opsparet i 2022.
0,2 millioner kroner spares fordi der ikke skal udbetales finansiering til en børnehaveklasseleder til x-sporet på Lindevangskolen, da der pt ikke er visiteret børnehaveklassebørn til næste skoleår
0,5 millioner kroner tages via en rammereduktion på Skolen ved Nordens Plads. Det betyder, at skolens budget for 2023 reduceres fra cirka 95,4 millioner kroner til 94,9 millioner kroner.
Kilde: Frederiksberg Kommune
Besparelse rammer specialskole
På Skolen ved Nordens Plads er der en grad af lettelse over, at der nu er truffet en hurtig beslutning om besparelserne.
- Du får mig aldrig til at sige, at jeg er glad for en besparelse. Men når nu det skal være, så er vi glade for, at besparelsen er afgrænset til 2023, og at vi har frihed til selv at beslutte, hvordan pengene skal spares, siger Helle H. Bjerregård, som er formand for skolebestyrelsen på Skolen ved Nordens Plads.
Hun kan endnu ikke sige noget konkret om, hvordan besparelsen på en halv million kroner rammer skolen. Det skal ledelsen nu finde ud af sammen med skolens bestyrelse. Og de håber nu på, at der ikke kommer flere besparelser.
- Vi er glade for, at de har lyttet. Og nu ønsker vi at få ro til at udvikle- og passe vores skoler, siger Helle H. Bjerregaard.
Folkeskoler mister opsparing
Selvom at der ikke skal spares på de almene folkeskoler, så har de alligevel skulle afgive nogle af de penge, som de har sparet op i 2022. Og det ærgrer formanden for skolebestyrelsen på Skolen på Duevej.
- Skolerne har nogle gange brug for at lave større investeringer i for eksempel undervisningsmaterialer, og det kræver, at de sparer sammen over et par år. Den mulighed fjerner man, når man ikke lader skolerne beholde det, som de har sat til side, siger Anne Mette Mertz.
Ifølge hende er de ubrugte midler ikke et udtryk for, at man kan kunne have klaret sig med mindre, men et udtryk for, at man arbejder aktivt med at prioritere de penge, som man har.
Voksende behov for specialundervisning presser økonomien
Det er ikke kun på Frederiksberg, at udgifterne til specialområdet presser økonomien.
På landsplan er kommunernes udgifter til specialområdet siden 2018 vokset fra 5,6 milliarder til 6,5 milliarder kroner.
- Vi oplever at flere og flere børn har særlige behov som gør, at de ikke kan være i den almindelige folkeskole. Rigtig mange børn bliver sendt ud af folkeskolen og udgifterne stiger voldsomt med nu mere en 16 procent over de sidste fem år. Så kommunerne har svært ved at få enderne til at nå hinanden, siger Thomas Gyldal Petersen (S), som er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening.
Og det går ifølge Kommunernes Landsforening ud over den almindelige folkeskole.
- Når børnene flytter ud, så flytter økonomien med. Og så flytter fagligheden også med. Det vil sige, at vi får sværere og sværere ved at løse opgaven for de børn, som er tilbage i folkeskolen. Det er en meget svær prioriteringsopgave i hver eneste kommune, siger Thomas Gyldal Petersen.
Den politiske beslutning, som blev indgået i Undervisningsudvalget mandag aften, skal nu behandles af Magistraten den 13. marts og herefter skal Kommunalbestyrelsen træffe den endelige beslutning den 20. marts.
