Kæmpe fund bliver til et skraldemuseum – og du kan få del i varerne

Professionel skralder vil vise dig, hvor meget der bliver smidt ud i Danmark. Nu har han skabt et "skraldemuseum", hvor han inviterer indenfor i sit hjem for at se og afhente varerne.

Ketchup, børnetøj, puder, underbukser, kartofler og kød.

Varer i tusindvis fylder gulvet overalt i Fabian Vennekildes lejlighed på Frederiksberg.

Alle tingene fundet i skraldespanden inden for den sidste uge.

quote Det er fuldkommen vanvittigt, at jeg i mit nære lokalområde kan finde så mange varer på en enkelt uge.

Fabian Vennekilde, professionel skralder

Fabian Vennekilde er professionel skralder og står bag netværket ”Sammen vender vi strømmen”.

Nu har han igen skraldet for tusindvis af kroner og inviterer alle hjem til ham på hans såkaldte ”skraldemuseum”.

Prosecco, Cocio, chips og Heinz ketchup i lange baner.
Prosecco, Cocio, chips og Heinz ketchup i lange baner.

Alle er velkomne til at opleve vanviddet

- Vi fandt over 100 kilo oksekød. Det er jo pinligt, siger Fabian Vennekilde.

Men de mange tusinde varer skal ikke gå til spilde.

Derfor åbner Fabian Vennekilde i weekenden sit hjem på Frederiksberg for alle, der har lyst til at komme forbi og opleve "vanviddet", som han kalder det.

Det sker lørdag og søndag mellem klokken 12.00 og 16.00 på Grundvigsvej 34, 1 th.

- Alle er velkomne, og jeg håber mange vil komme forbi og opleve vanviddet. Søndag fra klokken 15 giver vi alle varerne væk, siger Fabian Vennekilde.

Fabian fandt over 100 kg kød i skraldespanden.
Fabian fandt over 100 kg kød i skraldespanden.

Skraldemuseum skal sætte fokus på problemet

- I første omgang vil jeg bare gerne have fokus på det her problem. Vi skal diskutere det. Et af de største problemer er, at det med vores nuværende lovgivning er billigere for butikkerne at smide deres varer ud end bare at give dem væk, siger Fabian Vennekilde.

- For hvis de giver varerne væk, så skal de betale moms. Men hvis de smider varerne ud, så får de moms tilbage, tilføjer han.

Og det har Fabian Vennekilde ret i.

Regelsættet for momsfradrag er forskelligt i de to situationer.

Ifølge lovgivningen har man ret til momsfradrag, hvis man køber varer ind med henblik på at sælge dem i butikken.

Men køber man varer ind med henblik på at forære dem væk, så har man ikke ret til momsfradrag.

- Det er pinligt. Vores verden brænder sammen, men det er vores virksomheder fuldkomne ligeglade med, siger Fabian Vennekilde til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Det vigtigste er, at nogen begynder at tænke over, at man ikke bare smider det her ud. Det kan ikke være rigtigt. Det er jo dine og mine børn, der skal leve med det her.

Her kan du opleve "skraldemuseet" og hente gratis varer

Tidsrum:

Lørdag og søndag den 16 og 17 marts – klokken 12.00-16.00 (OBS: Varer kan afhentes fra kl. 15 søndag)

 

Adresse:

Grundvigsvej 34, 1 th, Frederiksberg C

 

Alle er velkomne, lyder det fra Fabian.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik