Til landskåringen for Årets Ejerleder løb familievirksomheden, Mountain Top Industries, med prisen foran 4.300 andre virksomheder.
- Det er dejligt og det er en stor anerkendelse af både virksomheden, det vi gør og vores medarbejdere, som gør en kæmpe indsats. Og som har gjort det her muligt, lød det fra en glad Marie-Louise Bjerg, da TV 2 Lorry fangede ægteparret efter prisoverrækkelsen.
Prisen gives til den bedste og dygtigste virksomhed - hvor direktøren både er ejer og daglig leder.
Det er en stor anerkendelse af både virksomheden, det vi gør og vores medarbejdere, som gør en kæmpe indsats. Og som har gjort det her muligt.
Det sker blot få uger efter, at virksomheden blev kåret som årets Ejerleder-virksomhed i Hovedstaden.
Mountain Top Indusitries udvikler og producerer tilbehør til pick-up biler verden over - men den samlede produktion foregår i Frederikssund.
Under finanskrisen gik de fra 60 til 20 ansatte - men har i dag kæmpet sig flot tilbage, og har nu 170 ansatte.