En større brand hærger søndag eftermiddag en industribygning på Kildebrøndevej i Greve.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
“Branden udvikler røg, der driver ind over Greve. Folk opfordres til at holde sig ude af røgfanen og holde døre og vinduer lukkede,” lyder det fra politiet.
Østsjællands Beredskab oplyser til TV 2 Lorry, at man har afsendt "mange styrker".
Politiet ved endnu ikke noget om årsag eller tilskadekomne.
Beredskab Øst har afsendt en vogn med specielle store slanger og pumper, ligesom Hovedstadens Beredskab har afsendt et nyt specialkøretøj.
Omkring klokken 15.15 oplyser Østsjællands Beredskab til TV 2 Lorry, at branden næsten er slået ned.
Fem eksplosioner
Videoer fra ulykken viser, at der mindst er sket fem eksplosioner.
TV 2 Lorry har talt med Anchers Havecenter, der er efter eget udsagn er nabo til den bygning, der er brand i.
Her oplyser den ene indehaver, at branden ser ud til at være udbrudt i området omkring nabovirksomheden Lars Laj, der forhandler legepladser.
Anchers Havecenter og alle kunder er blevet evakueret, lyder det.
Opdateres...