Oversigt

Seneste nyt

Politiet bryder tavshed: Person stukket med kniv i ansigtet

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser nu til TV 2 efter flere timers tavshed, at politiet i går aftes og i nat har været til stede ved to forskellige hændelser i henholdsvis Solrød og Greve. 

Mens det endnu er sparsomt med detaljer fra Solrød, hvor tre personer er sigtet for kvalificeret vold, har der i Greve været tale om et knivstik. Under en festlig sammenkomst blev personen stukket i ansigtet med en kniv. 

Han er nu meldt udenfor livsfare. I den sag bliver en person fremstillet i grundlovsforhør klokken 13.