Under overskriften “Nedprioriteringen af Gymnasier og VUC må stoppe”, retter 13 nordsjællandske gymnasielle uddannelser nu kritik af regeringen i et åbent brev.
Det sker som følge af det omfattende omprioriteringsbidrag, der betyder, at to procent af skolernes budget siden 2016 er blevet skåret af regeringen.
Nu er vi inde ved benet, hvor der kun er lærernes lønninger tilbage
Bidraget akkumuleres årligt, hvilket betyder, at gymnasierne nu mangler seks procent af deres hidtidige budget.
Allerede nu har de manglende millioner haft betydning for gymnasierne. På Gribskov Gymnasium & HF var der tidligere et beskedent plus på kontoen, når året var omme.
Det plus er forvandlet til et rundt nul, og længe har man blandt andet udskudt moderniseringer og kun udført de mest nødvendige renoveringer.
- På et tidspunkt begynder det at gøre ondt. Vi har kunnet spare på det tekniske indtil nu og holdt igen med fornyelse af undervisningsmateriel og så videre, siger Carl-Jørgen Bindslev, der er bestyrelsesformand for Gribskov Gymnasium & HF og udvalgt som talsmand for de 13 gymnasier.
Gymnasier: Vi må fyre lærere for at spare
I oplægget til Finansloven 2019 lægger regeringen op til, at omprioriteringsbidraget fjernes fra 2022, men det er for sent, lyder kritikken fra gymnasierne.
- Nu er vi inde ved benet, hvor der kun er lærernes lønninger tilbage. Så hvis det fortsætter sådan her, vil der blive afskedigelser af lærere inden for de næste år, siger han.
Hans bekymring deles af Gymnasieskolernes Lærerforening, der længe har hørt om omprioriteringsbidragets konsekvenser.
Denne generation af gymnasieelever bliver ikke bedre end den forrige, som regeringen ønsker, hvis besparelserne fortsætter
- Jeg genkender det, som Gribskov og de andre gymnasier her beskriver, til fulde, siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Ifølge hende har det omdiskuterede bidrag allerede kostet lærerstillinger på gymnasier andre steder i landet. Og det svækker fagligheden og går i mod regeringens eget ønske om stærke uddannelser, lyder argumentet.
Fortsatte besparelser koster på fagligheden
- De roser de unge og siger, de vil give dem muligheder på den ene side. Men det, de gør, er stik modsat. Denne generation af gymnasieelever bliver ikke bedre end den forrige, som regeringen ønsker, hvis besparelserne fortsætter. Det strider mod regeringens opfattelse af, at Danmark i fremtiden skal overleve på at være veluddannede, siger Annette Nordstrøm Hansen.
Den opfattelse deler de 13 gymnasielle uddannelser, der står bag brevet.
Her udtrykkes det, at de manglende penge har konsekvenser for den generelle faglighed på skolerne, der forringes, når de lærere, der er tilbage, har mindre tid til forberedelse og udvikling af fagene på grund af et forøget antal undervisningstimer med eleverne.
Samtidig kommer besparelserne også til at koste for den enkelte elev, der ikke længere kan få den nødvendige tid med lærerne.
“Der vil være mindre tid til at styrke hendes eller hans faglighed, læring, trivsel og udvikling”, skriver gymnasierne i brevet.
De håber nu, at regeringen vil lytte til den alvorlige kritik, de retter - og bemærke, at det ikke blot er ét men 13 gymnasier, der giver udtryk for samme nød.
- Vi synes, at regeringen skulle overveje alvorligt, om man ikke skulle fjerne to procent omprioriteringsbidrag om året. Vi håber, at nogen vil lytte og tænke og sige ”det kunne godt være, vi skulle stoppe det her”, siger Carl-Jørgen Bindslev.
TV 2 Lorry har forsøgt at få et interview med undervisningsminister Merete Riisager (LA) om sagen, men ministeren har “ikke tid til at prioritere jeres gode indslag, desværre”, skriver Riisagers pressesekretær i en mail.
Disse 13 gymnasielle uddannelser står bag det åbne brev:
Birkerød Gymnasium & HF.
Egedal Gymnasium & HF.
Espergærde Gymnasium & HF.
Frederiksborg Gymnasium & HF.
Frederikssund Gymnasium.
Frederiksværk Gymnasium.
Gribskov Gymnasium & HF.
Helsingør Gymnasium.
HF & VUC Nordsjælland.
Marie Kruses Gymnasium.
Nordsjællands Grundskole.
Gymnasium, Rungsted Gymnasium.
