Det er reglen frem for undtagelsen, at planer om at etablere nye vedvarende energianlæg fører til naboprotester.
Det er også tilfældet i Ålsgårde i øjeblikket, hvor en solcellepark er på vej.
- Som udgangspunkt er jeg forundret over, at den kan bygges her. Men når den nu skal være her, så er det måden, det bliver gjort på, jeg er utilfreds med, lyder det fra Peter Pascal Marshall, der er en af naboerne.
Politikerne i Helsingør skal i maj tage endelig stilling til solcelleparken, der vil måle 60 hektar. Det svarer til 84 fodboldbaner.
Anlægget forventes at kunne producere, hvad der svarer til cirka halvdelen af kommunens husstandes elforbrug.
- Vi er ikke imod solceller, og vi er ikke imod den grønne omstilling. Naturligvis ikke - der skal jo gøres noget. Men man skal gøre det med omtanke, fortæller Jørgen Theisen Schmidt, der ligeledes bor i lokalområdet og er talsperson for borgergruppen "Bevar Nordkysten."
Hvis vi blev inddraget i projektet og fik lov til at være med til at forme det, så kunne det blive fantastisk.
Naboerne ønsker, at solcelleparken skal være mindre og placeret med større afstand til ejendommene rundt om anlægget.
- Hvis vi blev inddraget i projektet og fik lov til at være med til at forme det, så kunne det blive fantastisk, lyder det fra Peter Pascal Marshall.
Nemmest at sige nej
Naboer, der protesterer over vedvarende energianlæg, bliver ofte skudt i skoene, at de har en "ikke i min baghave"-tilgang til den grønne omstilling.
Ifølge en forsker er det dog forsimplet.
- Når det bliver til "ikke i min baghave", så er det fordi, borgerne ikke vil finde sig i, at der bliver taget beslutninger på deres vegne, lyder det fra Kristian Borch, der er lektor i grøn omstilling og teknologikonflikt på Aalborg Universitet.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Han fortæller, at langt de fleste danskere bakker op om den grønne omstilling.
- Borgermodstand mod solceller, vindmøller og biogasanlæg opstår, fordi borgerne ikke føler sig inddraget i processen. De oplever, at de får det at vide i sidste øjeblik, og så er der allerede taget nogle beslutninger, og processen er kørt. Så er det nemmeste - og måske oplever de det som den eneste mulighed - at sige nej og lave en stor underskriftsindsamling.
Firedobling inden 2030
I regeringens udspil "Danmark kan mere II" er der lagt op til en firedobling af produktionen af vedvarende energi på land inden 2030.
- Vi vil, kort sagt, udbygge så meget vedvarende energi, som det overhovedet kan lade sig gøre på den klogeste måde, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde den 19. april 2022.
- Det vil kræve opbakning fra kommunerne og opbakning fra danskerne, og den tror vi, at vi kan få, supplerede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Hvis man skal undgå lokal modstand mod vedvarende energianlæg, så kræver det, at borgerne føler tillid til myndighederne, lyder det fra Kristian Borch.
- Der skal altid være tillid, og det kommer gennem en demokratisk dialog.
Herudover er der flere andre ting, der er vigtige.
- Det første er, at borgerne bliver inddraget i processen på et meget tidligt tidspunkt. Det handler om, hvor anlægget skal placeres henne, hvor stort det skal være, og hvordan det skal se ud. Får borgerne adgang til det, og giver det dem for eksempel noget bedre natur. Det andet handler om, om borgerne kan få noget ud af det. Det er jo et selskab, der stiller anlægget op og tjener penge på det. Hvis man kan få kanaliseret nogle af de penge tilbage i lokalsamfundet, så er det rigtig godt, fortæller forskeren.
Formentlig kun begyndelsen
Tilbage i Ålsgårde føler naboerne til den kommende solcellepark, at borgerinddragelsen har været forsvindende lille.
Helsingør Kommune har ellers for et par år siden vedtaget en politik for netop borgerinddragelse.
- Den har været meget mangelfuld og meget fattig. Det har været meget frustrerende for os som naboer og borgere i det her, og det har medført søvnløse nætter, fordi vi ikke ved, hvad der kommer til at ske, fortæller Peter Pascal Marshall.
- Der har været den lovpligtige borgerinddragelse med høringer. Udover det har der ikke været noget. Det, der har været, det kalder vi politikerinddragelse, fordi vi har inviteret alle partierne i byrådet herud og haft en fin dialog med politikerne. Men der kom ikke mere borgerinddragelse ud af det, lyder det fra Jørgen Theisen Schmidt.
- Kunne I, hvis rigtig meget havde været anderledes, have været tilhængere af det her solcelleanlæg?
- Det korte svar er ja, lyder det fra Peter Pascal Marshall.
- Jeg tror som udgangspunkt, at vi var meget positive overfor tanken. Men vi blev bekymrede, da vi fandt ud af mere om projektet og følte os sat udenfor indflydelse. Hvis vi var blevet inddraget, så ville projektet måske være blevet mindre, og vi ville have haft en god og sund proces, siger Jørgen Theisen Schmidt.
- Man kan jo ikke have noget imod grøn energi. Det skal vi have. Det er måden, det bliver udført på, der er problemet. Og det her er formentlig kun begyndelsen, hvis vi taler om en firedobling af den nuværende produktion. Det er nødt til at blive udført med omtanke. Det skal gøres med hjertet og hjernen, og man skal have borgerne med i det, lyder det fra Peter Pascal Marshall.
Vidste der ville komme ballade
Det er Forsyning Helsingør, der vil etablere solcelleparken i Ålsgårde.
- Der er et ønske om at kunne producere vedvarende og grøn energi her i kommunen, og det her er vores bud på at gøre det. Jeg synes egentlig også, at det flugter ganske godt med det, man planlægger på nationalt plan, fortæller formand Jens Bertram (K), der ligeledes er medlem af byrådet i Helsingør.
Naboprotesterne er ikke kommet bag på ham.
- Jeg vidste godt, at der ville komme lokal modstand og ballade ud af det her. Jeg har fuld forståelse for, at naboerne er kede af det. Jeg har bare fået til opgave som forsyningsformand at komme med et forslag til, hvor vi kan producere vedvarende energi her i kommunen, og mit forslag er, at det skal være her. Det har vi regnet på i forsyningen, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Jens Bertram.
Han er ikke enig med naboerne i, at borgerinddragelsen har været mangelfuld.
- Altså, der har været borgerinddragelse. Man skal bare huske på, at borgerinddragelse er ikke det samme, som at borgerne får, hvad de gerne vil have. Der er en stor forskel.
Helt kørt over
Jens Bertram kan ikke se, hvordan naboerne kunne være blevet involveret på et tidligt tidspunkt.
- Vi var nødt til at beskytte vores investering, og derfor kunne vi ikke inddrage borgerne, før vi havde fået planlægningsret, og før vi havde fået at vide af kommunen, at vi skulle gå videre med projektet. Hvis vi var gået i offentligheden med det, så havde vi risikeret at ødelægge økonomien i det.
Jens Bertram fortæller, at der kommer mere borgerinddragelse, hvis solcelleparken bliver vedtaget - blandt andet i forhold til de såkaldte plantebælter, der skal etableres på de steder, hvor anlægget støder op til ejendomme i lokalområdet.
Men i bund og grund har forsyningsformanden svært ved at se, hvordan man kunne have undgået naboer på barrikaderne.
- Umiddelbart så kan jeg ikke se, hvad vi skulle have gjort anderledes. Men hvis vi skal lave lignende ting i Helsingør, så er jeg da meget lydhør overfor, om der er måder at gøre det på, så borgerne ikke føler sig helt kørt over. For det gør de jo herude, det er jeg helt medvidende om, afslutter Jens Bertram.
