Opdatering: Radius Elnet oplyser nu, at strømmen er tilbage i både Herlev, Skovlunde, Ballerup og på Frederiksberg.
Opdatering: Radius Elnet oplyser 10.30, at der nu kun er 900 husstande på Frederiksberg uden strøm, mens der i Skovlunde blot er 70-80 husstande uden strøm.
---
Lørdag morgen gik strømmen flere steder i Storkøbenhavn. Det oplyser Radius Elnet.
I Herlev og Skovlunde er 1.200 husstande uden strøm, og på Frederiksberg drejer det sig om 2.800 husstande.
- Det skyldes materielle fejl i vores anlæg. Vi arbejder på at få strømmen tilbage, og vi forvener, at alle har strøm igen klokken 11.30, lyder det fra presseansvarlig i Radius Elnet Morten Kidal.
Der har den seneste uge været en del større strømafbrydelser blandt andet i Hørsholm og København NV torsdag, mens Virum og Lyngby blev ramt fredag aften.
- Det er ikke usædvanlig, at der er de her strømafbrydelser ind i mellem. Men der har været nogle lidt større afbrydelser, end dem vi er vant til, i løbet af den seneste uge. Det er helt tilfældigt, oplyser Morten Kidal.