Oversigt

Seneste nyt

Fører i varebil påvirket af spiritus og narko

Føreren af en varebil, der søndag var involveret i en trafikulykke i Høje Taastrup, hvor en yngre kvinde blev dræbt, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

En alkometertest af manden viste en promille langt over det tilladte efter ulykken. Desuden var han påvirket af narko. 

Der blev også lagt vægt på "risiko for unddragelse", som i dette tilfælde dækker over, at dommeren vurderede, at der kunne være risiko for, at han flygtede ud af landet. 

Det var på baggrund af, at vidner havde givet udtryk for, at den sigtede forsøgte at flygte fra ulykkesstedet.