Oversigt

Seneste nyt

Knivstikkeri ved skole i Høje-Taastrup

En ung mand er fredag aften blev stukket med en kniv i området omkring Torstorp Skole i Høje-Taastrup.

Det fortæller Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry. 

Knivstikkeret har dog ikke noget med skolen at gøre, understreger politiet. 

Den unge mand blev overfladisk ramt og er uden for livsfare. 

De mulige gerningsmænd skal være stukket af på en knallert. De var ifølge vagtchefen maskerede og iført sort tøj. 

Der er ikke noget, der indikerer, at hændelsen er banderelateret, siger politiet. 

- Vi fik anmeldelsen ind fra nogle vidner klokken 19.15. Vi arbejder fortsat i området med hunde og er der nok noget tid endnu, siger vagtchef Lasse Michelsen: 

- Vi hører gerne fra nogen, der har set eller hørt noget. 

Du kan kontakte Københavns Vestegns Politi på tlf. 43 86 14 48.