Retten slår fast: Offer for drabsforsøg dræbte rapper

En 22-årig mand kendes skyldig i drab på rapperen Milan Rahim, men han er også selv offer for drabsforsøg.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 22-årig mand er kendt skyldig i drabet på den 19-årige rapper Milan Rahim i Høje Taastrup i 2021.

Skyldkendelsen er afsagt af Retten i Glostrup tirsdag.

Over 30 mennesker er mødt op for at høre skyldkendelsen og senere dommen. Flere gange må politiet gribe ind, fordi følelserne er ved at boble over blandt tilhørerne.

Drabet skete i forbindelse med et sammenstød mellem to grupper i Cederlunden i Høje Taastrup den 14. november 2021. Det endte fatalt for rapperen, der afgik ved døden to dage senere.

Retten slår fast, at det var den 22-årige, der var drabsmanden, men ud over at indtage rollen som gerningsmand, så optræder han også i rollen som offer i selv samme sag.


For i forbindelse med sammenstødet, der endte med at koste Milan Rahim livet, blev den 22-årige forsøgt dræbt. Og i samme retslokale som ham sidder to andre mænd, der tirsdag er kendt skyldige i forsøg på manddrab og for trusler på livet.

Retten har fundet, at én angreb den 22-årige i Cederlunden med en machete med en bladlængde på cirka 36 centimeter. To andre deltog i slagsmålet og holdt den 22-årige fast.

En fjerde er kendt skyldig i trusler. Han skal have ført bilen, som de i alt fire personer skulle køre væk i. Det endte det dog ikke med, da Milan Rahim var så hårdt såret, at han måtte hentes med ambulance.

Den 22-årige og en kammerat var på den ene side af konflikten, mens afdøde Milan Rahim og de tre andre dømte i sagen var på den anden side.

De er alle fire kendt skyldige i overtrædelse af knivloven.

Der er nedlagt påstand om udvisning af den 22-årige.

Der afsiges dom senere tirsdag.

/ritzau/

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Claus Helmer

Claus fik hjertestop under Royal Run: Nu leder han efter dem, der var med til at redde hans liv

Pris til forskningsprojekt om abort

Hvorfor dør mit foster? Henriettes banebrydende forskning forklarer spontane aborter

Rutsjebane eksperter

Rutsjebane-eksperter tester Tivoli: ''Der er noget over parkerne i Danmark''

Vis mere
20120521-154905-5-6144x4096ma

Risiko for metalstykker i spinatpasta

20220702-024522-L-6240x4160ma

Jada aflyser koncerter - Erstatning er fundet til Fredagsrock

Vis mere