Roer og græs som proteinbar: Forskere vil skabe mad ud af bioaffald

Såkaldt bioraffinering skal trække protein og kostfibre ud af grøn biomasse. På den måde vil Teknologisk Institut sikre bæredygtige og lokalt producerede kvalitetsfødevarer.

Du har sikkert hørt det før: Man kan faktisk spise stokken på broccolien, toppen af porrerne og bælgen fra ærterne.

Men nu når udnyttelsen af fødevarer nye højder.

Det sker på et forsøgscenter i Taastrup, hvor nogle af de bedste forskere i landet vil udnytte afgrøderne på markerne til det maksimale.

Det betyder, at både græs og roetoppe meget vel kan blive en del af vores kost i fremtiden, lyder det fra Anne Christine Hastrup, der er centerchef på Teknologisk Institut.

Gennem en såkaldt bioraffinering skal restprodukter fra fødevareproduktionen - som for eksempel roetoppe, der indeholder store mængder protein og kostfibre - udnyttes og udgøre nye fødevarer.

- Tanken er, at roetoppene bliver til en fødevare en dag, siger Anne Christine Hastrup til TV 2 Lorry og uddyber:

- Det kunne være i en proteinbar eller i et plantebaseret kødalternativ. Det er den vej, det går. Alle stiler efter at udnytte så meget som overhovedet muligt i dag.

Græs og roetoppe i salaten?

Mens roerne primært dyrkes i den lollandske muld, er de mange græsarter, der dyrkes som flerårsafgrøde i Nordsjælland og i Jylland også en af de planter, man vil forsøge at udnytte bedre.

Men kunne roeblade eller græs erstatte salatblade i danskernes dagligdag?

- Nej, det er derfor, der er en udfordring.

- De her planter kan være svære at fordøje i sin rene form, så derfor trækker vi fibre og protein ud af dem i stedet for, forklarer Anne Christine Hastrup.

Teknologisk Institut har derfor etableret et fødevaregodkendt bioraffineringsanlæg i pilotskala, som kan forarbejde grøn biomasse.

Projekt kan gøre skabe ny industri

Anlægget står i Taastrup, hvor forskerne den kommende tid vil forsøge at upcycle (øge genanvendelsesgraden, red.) forskellige råvarer for på den måde at skabe nye fødevarer.

Håbet for projektet er blandt andet, at Danmark i fremtiden kan nedbringe importen af soja, for i stedet at bruge egne alternativer til protein.

Samtidig kan en ny bioraffineringsindustri i Danmark kaste masser af grønne arbejdspladser af sig, lyder det.

Desuden vil der være en betydelig klimagevinst ved at udnytte råvarerne endnu mere.

Konkret vurderer Teknologisk Institut, at Danmark kan reducere drivhusgasudledningen med omkring 71.000 tons CO2 om året, alene ved at udnytte roetoppene, der nu bliver kasseret.

Teknologisk Institut

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik