Som ventet er Jonas Larsen klar til at svømme finale ved para-OL i Rio.
De Olympiske Lege, der går under navnet PL i stedet for OL, når der er tale om handicappede atleter, afvikles lige nu i den brasilianske hovedstad Rio de Janiero.
Her deltager Ishøj-svømmeren Jonas Larsen i flere svømmediscipliner, herunder favorit-distancen 150 medley. Og som ventet vandt den 24-årige svømmer sit indledende heat i netop den disciplin, hvor han stillede op med næstbedste kvalifikationstid.
Her svømmede Jonas Larsen i tiden 2 minutter og 35,95 sekunder.
Det var tredjebedste tid af de ti deltagere i de to indledende heat, hvoraf de otte bedste kom videre til finalen.
Cameron Leslie var hurtigst af alle i 2 minutter og 29,36 sekunder.
Det var ikke overraskende, eftersom svømmeren fra New Zealand vandt guld i 150 meter medley ved de paralympiske lege i både Beijing i 2008 og i London i 2012, skriver Ritzau.
Da Jonas Larsen havde over fem sekunder ned til svømmeren med fjerdebedste tid, er der defor lagt op til en dansk medalje.
Finalen i 150 meter medley bliver svømmet mandag klokken 22.50 dansk tid.
Ishøj-drengen var også i aktion i indledende heat i 50 meter fri, men her rakte tiden kun til den 12.-bedste af alle, og derfor er han ikke i finalen i den disciplin.
Med tiden 37,82 sekunder satte Jonas Larsen ellers dansk rekord. Han var selv indehaver af den tidligere rekord, som lød på 38,20 sekunder.