Danmarks nye betalingsmiddel til bus, tog og metro har fået godt fat i danskerne. 2 millioner kort er solgt. Og Ifølge en pressemedelelse fra DSB er 1.7 mio. rejsekort i brug i dag.
Læs også: Drop kortet og spar tusinder af kroner
Særligt her i hovedstadsområdet har kunderne taget kortet til sig. Næsten halvdelen af alle i hovedstaden over 12 år har indenfor de seneste 12 uger rejst med rejsekortet. På landsplan er det kun hver fjerde.
Og kunderne har nu også lært at checke ud igen. Især i starten var det et stort problem at flere glemte det.
Adm. Direktør Bjørn Wahlsten, udtrykker i pressemeddelelsen sin tilfredshed. "vi arbejder fortsat med at udbrede rejsekort, ligesom vi løbende arbejder med at optimere funktionerne på rejsekortsystemet for at gøre det endnu lettere for kunderne", siger han.