København kan formentlig føje endnu en stenalderboplads til listen over fund fra oldtiden.
I forbindelse med en kommunal etablering af en blomstereng ved Utterslev Mose har arkæologer gjort adskillige fund, der entydigt peger i retning af en boplads med flere tusinde år på bagen.
Det fortæller Andreas Kallmeyer Bloch, der er museumsinspektør på Københavns Museum, til TV 2 Lorry.
- Der er fundet mange restprodukter fra gamle redskaber, hvor flint er slået af. Derudover er der fundet rigtig mange redskaber – blandt andet økser og skrabere og alle de her gode ting, som vi gerne vil finde, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Det peger i retning af, at vi har aktiviteter fra bondestenalderen helt op til renæssancen. Det tyder klart på, at man i bondestenalderen har haft bosættelser i området.
Sjældent fund
Området, hvor fundene er gjort, går under navnet Præstebakken og ligger i hjørnet mellem selve Utterslev Mose, Hillerødmotorvejens begyndelse og udflytterbørnehaven ved Mosesvinget.
Fundene blev gjort, efter Københavns Kommune vedtog et biodiversitetsprojekt, hvor området skal udlægges til blomstereng for at give blandt andet insekter bedre betingelser.
Inden området skulle gennemgå den forvandling, fik arkæologerne fra Københavns Museum – helt efter forskrifterne – mulighed for at granske efter potentielle oldtidsfund, og her var der hurtigt bid.
- Vi ved fra tidligere fund, at Utterslev og Tingbjerg har haft et væld af liv i stenalderen. Så derfor havde vi en idé om, at højdedraget her kunne rumme noget. Men at der var så meget, der var overraskende, siger Andreas Kallmeyer Bloch, der også leder indsatsen på området.
Bondestenalderen
Bondestenalderen dækker over tiden fra 4000 til 1700 før vor tidsregning. I Danmark havde jægerfolkene længe haft kontakt med bondesamfund længere sydpå, men det var først omkring 4000 før vor tidsregning, vi heroppe begyndte at dyrke jorden og holde husdyr.
Den store forandring i forhold til jægerstenalderen (12.500 – 4000 før vor tidsregning) var, at man nu kunne fremstille fødevarer selv. Kystfiskeriet var stadig godt, og derfor fortsatte bondebefolkningen længe med at jage og fiske fra de gamle fangstbopladser.
Kilde: Nationalmuseet
Præstebakken har tidligere gået under navnet Præsteholm, fordi det højen som ø engang var omkranset af vand. Blandt andet derfor har området været ideelt om beboelsessted, forklarer museumsinspektøren.
- Ud fra københavnske standarder er der tale om et unikt fund, fordi området er forholdsvis uberørt. Det er sjældent, at vi i København finder stenalderbopladser, hvor der ikke står en bygning eller en vej oven på, siger han.
Hjælp fra folkeskoler
I løbet af den forgange uge har museet fået hjælp fra både amatørarkæologer og sågar de yngste elever i lokale folkeskoler til at lede efter fundet i det øverste lag af jorden.
- Det her med at have rigtig mange, der kigger i jorden, det hjælper. Jo flere øjne, jo bedre. Samtidig får børnene forhåbentlig en god oplevelse med arkæologi, og så var de rent faktisk også ret behjælpelige for os, siger Andreas Kallmeyer Bloch.
Københavns Museum skal nu over den kommende tid undersøge mulighederne for at søge om tilskud til at foretage mere komplekse og bekostelige udgravninger i området, som måske kan afdække selve bopladserne.
