Bodegamad 2.0: Her hitter blodpølse, rødbedetartar og drinks med dild

Flere gamle bodegaer har fået en makeover de senere år, nogle får nye ejere, og andre udvider med menukort.

Nej tak!

Tænker denne skribent, da indehaver af Stjernen Bar, Simon Bergmann Lassen spørger, om Oplev har lyst til at prøve en cocktail med fermenteret habanerochili og krondildeddike.

Men man må ikke sige ad til mad, og man må heller ikke ødelægge den gode stemning med sin store nejhat.

Den smager faktisk ganske udmærket med en snert af noget stærkt og en frisk smag af dild. En Spicy Mary kalder de den. Det er en ny version af en klassisk Bloody Mary.

For der er brug for nye versioner i bodegamiljøet. Tilbage i 1980'erne var der omkring 1.000 beværtninger i København. I dag er der omkring 200 tilbage.

Ny generation af bodegaer

Flere af de gamle brune værtshuse har skiftet ejere - for eksempel er Glashuset blevet til Bodega Konkylie, og Café Viking på Nørrebro er blevet overtaget af nye yngre kræfter, der vil noget andet.

Det gælder også Stjernen BAR i Nansensgade, der fik nye ejere for et år siden. Tidligere hed den Café Stjernen (altså den slags café, der var en bodega).

Simon Bergmann Lassen og de andre ejere Mads Møller Andersen, Heye Grünberg og Ingwer Grünberg ville gerne bevare bodegastemningen, men i nye rammer. Derfor blev stedet røgfrit, da de tog over.

- Det skal være nede på jorden, og der skal være plads til folk, der vil drikke øl eller vin og simple drinks, og for at de ikke skulle vælte alt for meget ud over trapperne, skulle de også kunne få noget at spise, siger Simon Bergmann Lassen.

Stjernen BAR serverer også en gigantisk, tysk drueagurk med to shot af estisk vodka. En form for nordisk tequilashot, der fungerer overraskende godt.
Stjernen BAR serverer også en gigantisk, tysk drueagurk med to shot af estisk vodka. En form for nordisk tequilashot, der fungerer overraskende godt.
Foto: Sascha Yang/TV 2 Kosmopol

Bodegamad 2.0

Bodegamad har tidligere været synonym med en tarvelig skål med peanuts eller et stykke iskoldt smørrebrød, der blev serveret direkte fra køleskabet.

Det er først indenfor de senere år, at trenden med at servere rigtige retter er slået igennem.

- Vi har kigget til, at det skulle være et koldt køkken, og vi har kigget sydpå, hvor man i meget højere grad får mad på barerne, end vi gør i Danmark, siger Simon Bergmann Lassen.

Stjernen BAR har et menukort, der spænder fra østers og kaviar til blodpølse og syltede æg og naturligvis også smørrebrød, som dog ikke bliver hevet ud af køleskabet, men som bliver lavet fra bunden på deres eget hjemmebagte rugbrød.

Syltede agurker og emulsion

En Spicy Mary indeholder foruden dildeddike og habanero-chili også vodka, som man slet ikke kan smage. Men det virker efter hensigten, og efter en halv drink tør vi godt prøve alt muligt nyt.

Oplev går ombord i hjemmesyltede æg med chilimayo og et stykke smørrebrød med rødbedetartar, kapers og peberrodsemulsion.

Især rødbedetartaren overrasker. Der er nogen, der er lykkedes med at presse virkelig meget smag ned i den rødbede.

Da vi får at vide, at blodpølsen er meget chorizo-agtig, tør vi også godt bestille den, og på trods af dens makabre navn er det faktisk også en vældig god BLODpølse.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Den store syltede drueagurk, der serveres med vodkashots, er i sig selv en ejendommelighed. Med til historien hører, at to af ejerne har rødder i Flensborg, og det er her, den monstrøse agurk stammer fra.

Med en sidevogn af estisk vodka er det en form for socialrealistisk tequilashot, hvor man tager en bid syltet agurk og skyller ned med vodka.

De to ting passer overraskende godt sammen.

Menuen indeholder også helt almindelige ting som fiskefilet og Iberico-skinke, men det er i de skæve valg, at de største oplevelser ligger.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik