Jeg knalder med to brødre, og ingen af dem ved det: 500 dybe hemmeligheder afsløres i ny bog

"Jeg har tre børn. På papiret har de samme far. Virkeligheden er bare en anden. Jeg ved ikke, hvem jeg snyder mest."

"Min kæreste tror, at vi er gået i gang med projekt baby, men jeg spiser stadig p-piller i smug. Kan simpelthen ikke overskue den fødsel."

"Jeg knalder med to brødre, og ingen af dem ved det. Den tredje bror er min bedste ven."

"Jeg har en affære med min underordnede bag min døende hustrus og vores to børnehavebørns ryg."

"Min kone drømmer om et barn mere. Hun ved ikke, at jeg blev snippet for over et halvt år siden."

De fem ovenstående hemmeligheder er blot nogle af de 500, der udgør Miriam Poulsens nye bog. Hemmeligheder, som hun i årevis har samlet og udgivet på Instagram, når folk anonymt har sendt dem til hende.

Online skriftestol

Vi satte forfatteren stævne for at blive klogere på, hvad vores dybeste hemmeligheder siger om os.

Miriam Poulsen, hvis vi skal bedømme os mennesker ud fra de hemmeligheder, du får tilsendt, hvordan ser vi så ud som mennesker?

- Altså så bliver det jo langt hen ad vejen ikke et kønt billede.

Alt det pæne, alt det polerede og alt det kedelige i hverdagen er fraværende, da der jo er en grund til, at hemmeligheder er hemmelige, lyder det samtidig.

- Jeg kalder det en online skriftestol, fordi det er det, det på mange måder er. Altså formålet er jo at skabe et frirum, hvor der ligesom er plads til at sige alt, siger Miriam.

Alle Miriams i øjeblikket knap 50 .000 følgere på Instagram har mulighed for at kommentere de indsendte hemmeligheder, når hun har offentliggjort dem.

- Det ved jeg med sikkerhed har hjulpet nogle af dem, der har indsendt, fordi jeg indimellem får tilbagemeldinger fra nogen, der simpelthen er blevet hjulpet videre af kommentarfeltet. Hvor kommentarfeltet virkelig, virkelig er gode til at gå ind og gribe og give opbakning og kærlighed, men også gode råd og støtte og fortælle om, hvor man kan få hjælp og hvordan man kan få hjælp, siger Miriam.

Præst: De selvgode og selvfede er de mest usympatiske

Den katolske kirke har rig tradition for netop det med at skrifte.

Vi har besøgt sognepræst i Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg, Jesper Fich, med Miriams bog under armen.

- Når folk kommer så langt som til en skriftestol, er det jo fordi, de allerede har fundet ud af, at dét her, det ønsker de faktisk ikke med på den videre rejse gennem livet. Det er en bagage, de gerne vil stille fra sig, siger sognepræsten.

I sin fysiske form blev skriftestolen - det mere eller mindre lukkede møbel - indført i den katolske kirke i 1500 -tallet.

I de seneste 40-50 år har det at skrifte hos præsten lige så godt kunnet foregå i en stue, en tur rundt om søen eller gennem byen.

- Folk har jo en forestilling om, at når de kommer til skrifte og fortæller noget om sig selv, som ikke er så nydeligt, så tænker det andet menneske "hold da op". Men for det første bliver jeg jo overhovedet ikke forarget. Og for det andet skal jeg jo også glemme det hele, for jeg skal jo ikke bruge det til noget, siger Jesper Fich.

Han understreger, at det oftest er helt almindelige og oftest sympatiske mennesker, som vælger at skrifte.

- De mest usympatiske er dem, der er helt selvoppustelige og som mener, at de aldrig nogensinde gør noget forkert. Dem kan jeg næsten... De kan være svære at sluge, ikke? lyder det fra præsten.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Nogle vasker hænder, mens andre ønsker forandring

Uden at gå på kompromis med sin tavshedspligt tør Jesper godt røbe, at nogle af hemmelighederne i Miriam Poulsens bog har samme karakter, som dem, han møder i sin skriftestol.

Andre er i helt anden boldgade.

De fleste af dem, som vælger at skrifte i kirken, har en moralsk standard, hvor de i hvert fald ønsker at arbejde med sig selv, mener han.

Kan man opnå samme effekt, tror du, ved at indsende hemmeligheder anonymt på internettet, som man kan opnå ved at sætte sig i en skriftestol i kirken?

- Det virker for mig meget som om, at her er der tale om, at man vasker hinandens hænder, ikke? Det er måske, som om man laver sådan et aftalefællesskab. Jeg er ikke noget særligt fint menneske, det skal du ikke være ked af, det er jeg heller ikke, siger Jesper Fich.

Anonymitet er alfa omega

Tilbage i stuen hos Miriam.

Selvom hun aldrig får noget endegyldigt bevis, er hun overbevist om, at det i altovervejende grad er autentiske og sandfærdige hemmeligheder, som folk sender til hende.

- Tillid er jo ligesom hele grundstenen bag konceptet. Hvis jeg begynder at kræve bevis for, at det her er rigtigt, så bryder jeg jo folks anonymitet. Og anonymiteten er jo grunden til, at konceptet fungerer, slutter Miriam.