Bygningernes Kim Larsen er blevet symbolet på noget større
Der er kommet langt over 1000 høringssvar i forbindelse med planerne om ombygning af Palads. Den farverige bygnings fremtid kan i den grad få sindene i kog.
Foto: Visualisering af forslag til Palads Cobe
- Skal vi brænde Amalienborg ned til grunden, så vi kan gøre ‘bedre’ brug af kvadratmeterne og få bygget nogle fremmedgørende kontorbygninger i glas og metal? I knuser byen, I knuser vores hjerter, og I knuser fremtidige generationers håb.
Sådan skriver en københavner i et af de mere end 1600 høringssvar, der i skrivende stund er løbet ind i forbindelse med planerne om ombygningen af Palads.
Svaret er langt fra det eneste, der både udtrykker stærke følelser overfor Palads - samt en massiv modstand mod meget af det nybyggeri, der flere steder præger den danske hovedstad.
Spørger man Jep Loft, der er formand for foreningen Arkitekturoprøret, så viser høringssvarene, at Palads er mere end bare en bygning.
- Palads er blevet en form for symbol på modstanden mod det moderne nybyggeri, siger han til TV 2 Kosmopol.
En modstand, som Arkitekturoprøret tilslutter sig. De stiller sig derfor også kritiske overfor planerne om Palads og skriver i et af høringssvarene at ”sagen om Palads er et nyt lavpunkt for Københavns Teknik- og Miljøforvaltning”.
Massiv folkelig modstand
Palaveren om Palads-bygningen tog sin start i 2017, hvor DSB Ejendomme, der ejer grunden, ville rive biografen, der stod færdig i 1918, ned for at give plads til et højhus.
Men planen mødte så stor modstand, at projektet blev droppet.
I 2020 forsøgte de sig igen – denne gang med den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels ombord – men endnu engang måtte projektet droppes, da modstanden mod et København uden det farverige Palads midt i byen var for stor.
Palads er blevet en form for symbol på modstanden mod det moderne nybyggeri
I 2022 fremlagde Nordisk Film, der ejer bygningen, så tre forslag til, hvordan de ønskede at forny bygningen.
Fælles for de tre forslag var, at indmaden skulle rives ned, mens de farverige ydervægge skulle bevares.
Foto: COBE
Det ene af de forslag er nu i høring – og igen er modstanden massiv.
Bygningernes svar på Kim Larsen
Selvom kunstneren Poul Gernes farvelægning af Palads tilbage i 1989 ikke blev modtaget med stor begejstring, så er farverne endt som bygningens absolutte kendetegn.
Foto: Peter Elfelt/Public Domain
En af dem, der studsede over farvepaletten i sit første møde med bygningen, er arkitekten Nicolai Bo Andersen, der arbejder som professor ved Det Kongelige Akademi.
- Da jeg så den første gang i 90’erne, tænkte jeg: ”Hvad fanden foregår der”. Den er jo helt unik. Den er ukonventionel, uhøjtidelig og flabet. Jeg tror, den der flabethed taler til mange, ligesom Kim Larsen gjorde det, siger han til TV 2 Kosmopol.
Den er ukonventionel, uhøjtidelig og flabet. Jeg tror, den der flabethed taler til os, ligesom Kim Larsen gjorde det
Palads udtryk står derfor på alle måder i kontrast til det meste moderne byggeri, mener han.
For hvor fortidens byggeri var præget af forskellige former og detaljer, så er meget moderne byggeri kendetegnet ved begrebet ”death of detail”. Et begreb som TV 2 Kosmopol tidligere har dykket ned i.
- Vores bygningskultur er i bred forstand blevet meget fattig. Det handler både om udseendet og detaljerne, men også om kvalitet og materialer samt den håndværksmæssige udførsel.
- I den forstand repræsenterer Palads jo en kontrast til meget af det moderne byggeri. Palads minder os om, hvad arkitekturen også kan, siger Nicolai Bo Andersen.
Vi skal ikke rive det ned, der virker
Både bygningens historie og udseende er, ifølge Jep Loft, grund til, at planerne om en delvis nedrivning vækker så store følelser i folk.
For husets historiske funktion fungerer stadig, mener han. Og det samme, siger Per Loft, gør bygningens æstetik og det byrum, den er en central del af.
- Palads er et eksempel på, at vi ikke skal rive det ned, der virker. Bygningen og byrummet fungerer jo. Vi vil have byområder med karakter og detaljer, som vi ser det på Gråbrødretorv, brokvarterne og Nytorv, siger arkitekturoprørets formand, Jep Loft.
Vi vil have byområder med karakter og detaljer, som vi ser det på Gråbrødretorv, brokvarterne og Nytorv
Han har derfor en klar opfordring til politikere og bygherrer.
- Så længe vi ikke er bedre til at bygge, så skal vi lade være at rive ned. Det er så ærgerligt, når vi mister vores skønne historiske bygninger for at gøre plads til nybyggeri.
Foto: COBE
Høringsperioden slutter tirsdag den 16. december.
TV 2 Kosmopol har rakt ud til Line Barfoed, der er Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, for at spørge, hvordan de mange høringssvar kommer til at påvirke sagen om Palads.
Hun ønsker ikke at udtale sig, før sagen er blevet politisk behandlet.
