Efter fire årtier: Nu får københavnsk oase et ansigtsløft

Amaliehaven blev for 40 år siden givet i gave til det danske folk. Nu skal den restaureres.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Amaliehavens karakteristiske, store springvand og de omkringliggende grønne oaser har været allemandseje i snart 40 år. 

Nu får haven sit første ansigtsløft. 

Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Amaliehaven tæt på Amalienborg Slot blev i 1983 givet som en gave til Det Danske Folk fra A.P. Møller Fonden.
Amaliehaven tæt på Amalienborg Slot blev i 1983 givet som en gave til Det Danske Folk fra A.P. Møller Fonden.
Foto: Slots- og Kulturstyrelsen

Den 1. oktober starter renoveringsarbejdet, der skal bringe haven tilbage til sine rødder. 

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret 65 millioner kroner til projektet, mens Københavns Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen punger ud med 2,6 millioner kroner. 

Efter planen skal alle Amaliehavens overflader renses, havens inventar skal restaureres, springvandet skal have sig et nyt system og diverse tekniske installationer, som har udtjent sin værnepligt, skal udskiftes. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Skibsreder Mærsk McKinney-Møller, dronning Margrethe og dronning Ingrid med paraplyer ved indvielsen af Amaliehaven i 1983.
Skibsreder Mærsk McKinney-Møller, dronning Margrethe og dronning Ingrid med paraplyer ved indvielsen af Amaliehaven i 1983.
Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix

Formålet er, at Amaliehaven til sidst skal stå, som den gjorde, da haven blev indviet i 1983. Blot med en noget større beplantning. 

Arbejdet forventes færdigt i december 2023, og haven vil være lukket, mens arbejdet finder sted. 


Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Søholmskolen

Flere detaljer fremme fra sigtelsen mod 27-årig i sag om voldtægt på folkeskole

Frida Dora Selma Interview senere mødetider artikel

Skoler tilpasser mødetider til elevers søvnbehov: "Før var alle trætte"

Knivstik i Roskilde

Politi efterlyser to mulige vidner til knivoverfald i Roskilde

Vis mere
Web-version.00_00_11_44.Still001

Alternativ til fodboldholdet: 14-årige Alvin vil starte madfællesskab for teenagere

Minds of 99

The Minds of 99 annoncerer ekstrakoncert i Parken

Vis mere