Far er uhelbredeligt syg – nu bruger han Copenhagen Marathon til at sende særlig hilsen

På trods af sin sygdom har Jakob besluttet sig for at løbe maraton med sine døtre. Han vil nemlig gerne takke Danske Hospitalsklovne for at hjælpe familien igennem en hård tid.

Jakob Falkesgaard lider af uhelbredelig hjernekræft. Og han mener, at diagnosen er langt værre for hans familie, end den er for ham.

Derfor forsøger han hver dag at være den bedste far og mand, han overhovedet kan. Og skabe så meget glæde og lykke i hverdagen som overhovedet muligt.

quote Jeg vil være verdens bedste far og mand. Og lære mine børn at stå på ski og springe fra fra fem meter-vippen.

Jakob Falkesgaard

- Jeg vil være verdens bedste far og mand. Jeg vil lære mine børn at stå på ski og springe fra fra fem meter-vippen. Sådan helt lavpraktiske ting, forklarer han om den måde, sygdommen har påvirket hans måde at være far på.

- Og det er jeg ikke sikker på, jeg havde gjort mig så umage for, hvis jeg troede, jeg havde mange år at gøre det i.

En af de ting, Jakob Falkesgaard har besluttet sig for at gøre, er at gennemføre Copenhagen Marathon med sine døtre. For at sende en tak til Danske Hositalsklovne, der har hjulpet døtrene igennem et hårdt behandlingsforløb.

- De har haft en afgørende betydning for, at hospitalet ikke blev et farligt sted, der kun er fyldt med sygdom og behandlinger. Det er også et sted, hvor man må have det sjovt og være barn. For børn skal ikke rammes af de her bekymringer.

Indsamling til Danske Hospitalsklovne

Jakob Falkesgaard har startet en indsamling til fordel for Danske Hospitalsklovne. Målet for indsamlingen er - i lighed med antallet af kilometer - 42.195 kroner.

Du kan læse mere om indsamlingen og støtte den her.

Du kan møde Jakob Falkesgaard og hans døtre i videoen øverst i artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik