Oversigt

Seneste nyt

FCK har ingen planer om at droppe spiludbyder på trøjen

Fra sommeren 2026 er det slut med at se reklamer for spiludbydere på brystet på fodboldspillerne i Premier League-kampene.

Det blev besluttet i sidste uge, men der er ikke et lignende forbud på vej i dansk fodbold. Det har Divisionsforeningen slået fast.

FC København og Lyngby er de eneste klubber, der har spiludbydere på brystkassen af kamptrøjerne i Superligaen. Og de har ingen planer om at ændre kurs.

FCK oplyser, at klubben ikke overvejer at droppe bettingselskabet Unibet som sponsor og reklamesøjle på trøjerne.

- Nej, det gør vi ikke. Vi mener, at det er op til lovgiverne at lave den slags tiltag ud fra et oplyst grundlag, siger Jes Mortensen, kommunikationschef i FCK, i en skriftlig kommentar.