Thomas Borregaard er uddannet sygeplejerske og har taget telefonen i Hovedstadens Akutberedskab i fem år.
Når han tager telefonen, ved han aldrig, hvad der venter ham.
- Det første, som jeg hører, er folk, der skriger, er i lidelse eller råber på hjælp, fordi deres kæreste enten er kommet til skade, er faldet om eller har begået selvmord. Det kan være mange forskellige ting, siger han til TV 2 Kosmopol.
For ikke så længe siden fik vi et opkald fra en far og en mor, hvis barn var faldet om og havde fået hjertestop
Han er sundhedsfaglig visitator hos 112 i Region Hovedstadens Akutberedskab, og det er altså ham og hans 34 kollegaer, der hjælper hovedstadens borgere, når de akut har brug for det.
- Jeg har haft mange sager, hvor jeg har været nødt til at tage fat i en kollega. Gået en tur rundt om bygningen og fået noget luft, fortæller Thomas Borregaard.
(Artiklen fortsætter efter billedet og faktaboksen.)
Sådan bliver medarbejderne påvirket
"De høje følelsesmæssige krav medfører personlige konsekvenser, hvor det jævnligt sker, at ansatte bliver "ramt", at nogle ansatte bliver tykhudede og distancerede, samt at de er bekymrede for at "brænde ud", og at det kan være svært at mærke, hvornår det er for meget, fordi de vænner sig til belastningen."
"Nogle ansatte har brug for ro, når de kommer hjem, nogle ansatte har søvnbesvær, og nogle ansatte oplever, at det er vanskeligt at tale med deres nærmeste, som ikke forstår den akutte opgave. Inden for det seneste år har der desuden været (...) sygemelding."
Beredskabet har ikke passet på sine ansatte
Derfor er det ifølge Arbejdstilsynet vigtigt, at han og hans 34 kollegaer tilbydes en tilstrækkelig forebyggelse mod de konsekvenser, der er ved at tale med borgere i krise.
Det er dog en forebyggende indsats, som Region Hovedstadens Akutberedskab ikke har været i stand til at tilbyde.
Arbejdspladsen har således den 2. maj fået et påbud af Arbejdstilsynet, der pålægger Region Hovedstaden at sikre bedre arbejdsforhold for de ansatte. Det viser sagens dokumenter, som TV 2 Kosmopol har fået aktindsigt i.
"Der forekommer ikke systematisk forebyggelse og dybdegående bearbejdning af de daglige høje følelsesmæssige belastninger," lyder begrundelsen blandt andet.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Arbejdstilsynets påbud:
"Virksomheden påbydes at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så høje følelsesmæssige krav i arbejdet med at besvare telefonopkald for SFV'ere ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Det skal I gøre i forbindelse med SFV'ernes arbejde i Vagtcentralen 112 i Hovedstadens Akutberedskab."
Kilde: Arbejdstilsynet
Til Arbejdstilsynet oplyser ansatte, at det kan føles som om, at en situation bliver "blæst op", hvis de anvender en særlig "Defusing-knap," til at tale med en vagtleder efter et barskt opkald.
"De (ansatte, red.) kan også være i tvivl, om knappen kun skal anvendes efter akutte, voldsomme situationer, eller om den også kan anvendes i situationer, hvor de fx er blevet udsat for kritik eller er blevet ramt på mere "stille vis". Nogle ansatte oplever ligeledes, at det kan være svært at sige i gruppen, at de er "ramt", da det kan ses som et svaghedstegn, og at det er forventeligt i jobbet. Ledelsen bekræftede, at der kan være en "hård" kultur til stede."
Ledelsen skriver i et høringssvar, at "det er blevet beskrevet i et af deres Nyhedsbreve om, at knappen altid kan benyttes."
Ledelsen bekræfter også, at der mellem medarbejderne kan være en hård kultur i forhold til, hvad man bør kunne stå model til og klare, som en del af jobbet.
"Nærværende ledelse arbejder derfor målrettet på indsatsområder/med begreber som forråelse og omsorgstræthed."
Kommer ikke bag på de ansatte
Thomas Borregaard er ikke overasket over påbuddet, som akutberedskabet har fået.
På en ottetimers vagt modtager han og hans kollegaer typisk 30 opkald fra hovedstadens borgere, og hver femte af de opkald er særligt alvorlige.
- For ikke så længe siden fik vi et opkald fra en far og en mor, hvis barn var faldet om og havde fået hjertestop, fortæller han.
Og når han får et alvorligt opkald som dette, så savner han at få hjælp. Som det har været hidtil, så bliver der nemlig ikke samlet godt nok op på ham og hans kollegaer, når de har haft alvorlige samtaler, lyder det fra Arbejdstilsynet.
Vi anerkender påbuddet fra Arbejdstilsynet
De skriver blandt andet i afgørelsen for påbuddet, at Thomas Borregaard og hans 34 kollegaer bliver udsat for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.
Hvis de ikke tilbydes en tilstrækkelig forebyggelse, så forøges de ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som for eksempel angst, depression og hjertekarsygdomme samt udbrændthed, skriver Arbejdstilsynet i afgørelsen.
Anerkender påbuddet
Hos Region Hovedstadens Akutberedskab erkender de, at de ikke har været gode nok til at sikre hjælp og støtte til deres ansatte.
De slår dog fast, at beredskabet er i gang med at forbedre dette, lyder det fra afdelingschefen, Rikke Petersen.
- Vi anerkender påbuddet fra Arbejdstilsynet, men som de også anerkender, så er vi i gang og har været i gang i et stykke tid med at forbedre forholdene her på 112, siger hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ansætter psykolog
Påbuddet fra Arbejdstilsynet har dog sat skub i tingene hos akutberedskabet.
For at efterkomme Arbejdstilsynets påbud har de for eksempel fået tilknyttet en fastansat psykolog, der skal være fysisk til stede på arbejdspladsen.
Det sker for at få sat den professionelle hjælp til medarbejderne i system, oplyser Rikke Petersen.
- Vi kommer til at arbejde meget mere struktureret - også ved hjælp af vores nyansatte psykolog. Det er jeg yderst tilfreds med, for det er noget, vi har arbejdet på rigtig længe, og nu er det lykkes at få ansat en i samarbejde med Rigshospitalet, fortæller hun.
Faktisk er det Thomas Borregaard, der gennem halvandet år har kæmpet for at få en fastansat psykolog.
Han håber derfor nu, at det vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
- Vi er godt på vej. Jeg håber, at når der kommer en psykolog, som er fastansat i huset, at den person kan lære os bedre at kende og vide, hvad det er for nogle samtaler, som vi sidder med til hverdag, siger han og fortsætter:
- Så kan vi have nogle bedre samtaler, så vedkommende bedre kan se, hvad det er for nogle udfordringer vi sidder med.
