Grøn og gratis julegave: Københavns Kommune afholder Green Friday

Står det stramt til i budgettet i år, eller vil du bare gerne gøre et grønt kup? Måske du kan finde en gave til dig selv eller andre helt gratis, når Københavns Kommune afholder Green Friday.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mangler du en lampe, en ny bog eller måske en julegave?

Eller er det vigtigt for dig at undgå at købe nyt og spare penge?

Som en grøn søster til ''Black Friday'', hvor flere butikker sætter priserne ned fredag den 25. november, inviterer Københavns Kommune til det, de kalder ''Green Friday''. Her kan du gøre et genbrugskup helt gratis.

Det sker fredag på Trianglen på Østerbro fra klokken 14 til 20. 

Københavns Kommune har sorteret og indsamlet ting fra byens genbrugsstationer, som de mener andre kan få glæde af. 

Samtidigt opfordrer kommunen til, at de besøgende selv medbringer bøger, tøj eller andre ting, man ikke længere bruger - så andre kan få glæde af det.

quote Black Friday er desværre et stort skridt i den forkerte retning, og derfor er det vigtigt med bæredygtige alternativer, som viser en anden vej.

Line Barfod, Teknik- og Miljøborgmester

Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfod (EL), håber, at københavnerne vil bakke op om begivenheden:

- Vi skal alle genbruge langt mere i stedet for bare at smide ud og købe nyt. Black Friday er desværre et stort skridt i den forkerte retning, og derfor er det vigtigt med bæredygtige alternativer, som viser en anden vej. Jeg håber, at københavnerne vil bakke op, så vi kan få skabt tradition for et bæredygtigt alternativ til unødvendigt forbrug, siger hun.

Derfor inviterer kommunen til, at man på fredag kan gå på skattejagt i gode genbrugsting, som tøj, sko, tasker, mindre møbler, køkkenting og meget mere.

Tina Berg Jensen, der er udviklingskonsulent i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, håber, at Green Friday kan hjælpe de københavnske borgere til at undgå overforbrug:

quote Når vi genbruger, så undgår vi ressourcespild.

Tina Berg Jensen, udviklingskonsulent i Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltning

- Når vi genbruger, så undgår vi ressourcespild. Frem mod slutningen af 2024 skal københavnerne gerne genbruge tre gange så meget. Med eventet håber vi at skabe nogle rammer, der kan være med til at fremme den udvikling og give københavnerne mulighed for og lyst til at genbruge endnu mere i stedet for blot at købe nyt, siger hun til TV 2 Lorry. 

Du kan finde Facebookbegivenheden for Green Friday her


Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol




Nyheder

tommy 16

Medarbejdere og kunder i sorg over Irma-lukninger:
Mødte op til mindehøjtidelighed

AW23-Copenhagen-Fashion-Week-(di)vision-Runway-4-5-James-Cochran-43

Pludselig rejser en kvinde sig og trækker hele dugen med: Dansk modeshow går viralt

20160928-161545-2-6016x4016ma

Gymnasierektor vil have firedages skoleuge: "Så kan eleverne lige få vejret"

Vis mere
20110512-151252-5-1920x1080we

Tusindvis af adresser mistænkes for at være PFAS-forurenede – se hele listen her

Alkoholfri Brodre Cover

Louis' alkoholstop reddede hans bror:
"Alkohol havde skyllet vores kærlighed væk"

Vis mere