Her bestemmer de ansatte over chefen og alle får den samme løn

En tømrervirksomhed i København har modsat det meste af håndværksbranchen ikke svært ved at skaffe ledige hænder.

I øjeblikket er der historisk mangel på ledige hænder i stort set alle brancher. 

Men ikke hos tømrer- og snedkerfirmaet Logik & Co i København. Her må daglig leder Balder Johansen dagligt afvise jobansøgninger:

- Alle de ansøgninger, jeg får, både fra udlærte svende og lærlinge, kan jeg slet ikke honorere, og jeg må sige pænt nej tak til mange af dem, siger daglig leder Balder Johansen til TV 2 Lorry. 

Logik & Co har med ligeløn og medarbejder-indflydelse opnået en kæmpe loyalitet hos deres ansatte. 

Serie: Kampen om de ledige hænder

Manglen på arbejdskraft er historisk høj. Men der er virksomheder, som har alle de medarbejder, de har brug for, og som tilmed må afvise ansøgere på daglig basis. 

Hvad er det, de virksomheder gør anderledes, og hvad kan vi lære af dem?

Se  hele serien her. 

Hos Logik og Co. holder de løbende fællesmøder om, hvordan virksomheden skal drives.
Hos Logik og Co. holder de løbende fællesmøder om, hvordan virksomheden skal drives.
Foto: TV 2 Lorry/Morten Raarup

Massiv mangel på arbejdskraft

Tendensen i byggebranchen, og på arbejdsmarkedet generelt, er, at manglen på kvalificerede ansøgere til ledige stillinger er massiv. 

Og mange ansatte skifter job for at opnå højere løn.

Erhvervsorganisationer står i kø for at efterlyse politiske indgreb, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden er faldet til det laveste niveau siden finanskrisen 2008. 

I TV 2 Lorrys 34 kommuner var der kun lidt over 33.000 ledige ved udgangen af året. Året før var der næsten dobbelt så mange ledige - over 53.000.

quote Jeg synes, der er rigtig mange virksomheder, der lige nu har travlt med at sige, hvorfor det er det er svært, og det, tænker jeg, at det kommer man ikke ret langt med.

Julie Kristine Stange, direktør, Master Danmark

Julie Kristine Stange hjælper virksomheder med at rekruttere medarbejdere, og hun opfordrer virksomhederne til at bruge den historisk lave ledighed til at kigge indad for at finde ud af, hvordan de bliver en attraktiv arbejdsplads.
Julie Kristine Stange hjælper virksomheder med at rekruttere medarbejdere, og hun opfordrer virksomhederne til at bruge den historisk lave ledighed til at kigge indad for at finde ud af, hvordan de bliver en attraktiv arbejdsplads.
Foto: TV 2 Lorry/Morten Raarup

Ifølge direktør for rekrutteringsvirksomheden Master Danmark, Julie Kristine Stange, er manglen på arbejdskraft ikke en ny udfordring. 

Men situationen er tilspidset nu, og de virksomheder, der ikke har arbejdet aktivt for at være attraktive arbejdspladser, bliver hårdt ramt. 

At tiltrække og fastholde dygtig arbejdskraft er blevet et konkurrenceparameter:

- Jeg synes, der er rigtig mange virksomheder, der lige nu har travlt med at sige, hvorfor det er det er svært, og det, tænker jeg, at det kommer man ikke ret langt med, siger Julie Kristine Stange til TV 2 Lorry, og hendes råd til virksomhederne er at gentænke måden, de tilbyder en arbejdsplads og være mere innovative.

Er gode kollegaer bedre end en god løn? De mener de hos et københavnsk tømrerfirma. Og hvordan kan en rummelig LGTB+-politik gøre det nemmere af få medarbejdere? Find ud af det i ”Kampen om de ledige hænder” afsnit 2.

De ansatte bestemmer

Logik & Co er ikke en arbejdsplads som de fleste. En af måderne, tømrer-og snedkerfirmaet på Nørrebro skiller sig ud, er på lønnen. Men det er ikke, fordi den er højere end hos konkurrenterne - for de fleste medarbejdere er den faktisk lavere. Men den er ens for alle. 

Chefen og den ufaglærte får præcis den samme timeløn.

- Vi tror på en lønstruktur, hvor alle er lige lønnet. Det er godt for alle, godt for sammenholdet og godt for solidariteten blandt dem, der er her, fortæller daglig leder Balder Johansen.

Og noget tyder på, at det virker. Ali Karimi er bygningssnedker hos Logik & Co, og selvom konkurrerende virksomheder har prøvet at lokke med højere løn, bliver han hos Logik & Co:

- Fordi jeg har det rigtigt godt med mine kollegaer. Hver aften når jeg går i seng, glæder jeg mig til dagen efter.

Ali Karimi blev ansat i Logik & Co kort efter, han kom til Danmark som flygtning. 

Hos Logik & Co fik han danskkundskaber og en uddannelse. Kollegaerne erstattede den familie, han måtte lade blive i Afghanistan. 

- Og derfor kan jeg aldrig forlade Logik & Co, erklærer Ali Karimi. 

Balder Johansen er daglig leder hos Logik og Co., men han får alligevel præcis den samme løn som de andre ansatte.
Balder Johansen er daglig leder hos Logik og Co., men han får alligevel præcis den samme løn som de andre ansatte.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

- Lønnen er ikke så afgørende, som mange tror, siger Julie Kristine Stange og uddyber:

- Mange ting er langt vigtigere, medbestemmelse for eksempel.

Og det har medarbejderne hos Logik & Co. Faktiske bestemmer de det hele.

Ledelsen vælges på en årlig generalforsamling, og der holdes løbende fællesmøder om driften.

- Det er der faktisk rigtig mange, der synes er interessant. Virkelig være inde under huden på sit firma og faktisk have reel medindflydelse på, hvad vej skal firmaet gå, siger Balder Johansen.

Møbelsnedkeren Ali Karimi bakker ham op:

- Det betyder rigtig meget for mig, når jeg bliver hørt. 

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik