Henvendelserne strømmede ind, da den 91-årige Gunnar Jørgensen forleden stod frem og fortalte om sit ensomme liv.
Et liv, hvor hustruen og de fleste familiemedlemmer er døde, vennerne er forsvundet, og stuerne er blevet stille. Gunnar Jørgensen har dog en besøgsven, som han har fået igennem Røde Kors - men måske er der plads til en til.
- Gunnar får henvendelserne at se, og hvis der er en, der skulle have interesse, så kan det jo være, at det bliver til noget, fortæller Malene Borberg Sarwar fra Røde Kors.
Hun er udviklingskonsulent og fagkonsulent på Røde Kors Besøgstjeneste. Landet over matcher de ensomme ældre borgere med frivillige, der melder sig til besøgstjenesten, fordi de gerne vil være med til at gøre en forskel. Det sker i Røde Kors lokalafdelinger, hvor frivillige ledere forsøger at finde besøgsvenner, der passer til de mennesker, der har efterlyst en besøgsven. Og omtalen af Gunnar Jørgensen, der brød et tabu og åbent fortalte om ensomheden fik antallet af tilmeldinger til at stige markant.
Vi går meget op i at sikre, at det er de rigtige folk, der bliver besøgsvenner
Vigtig stabilitet
- Vi går meget op i at sikre, at det er de rigtige folk, der bliver besøgsvenner. De skal være stabile, for hvis man siger, at man har tre måneder eller et halvt år, så er der ikke nok. Det er jo vigtigt, at den, der får besøg, ikke ender med at føle sig skuffet og svigtet, forklarer Malene Borberg Sawar.
Det betyder for eksempel også, at man skal kunne afse tid til et besøg mindst hver 14. dag - og helst en gang om ugen - og at hvert besøg varer mellem en og to timer.
- Og så skal det jo helst være til glæde for både vært og besøgsgæst, men vores fokus er på modtageren, siger Malene Borberg Sawar,
Røde Kors har 171 lokalafdelinger med frivillige, der blandt andet arbejder med at matche folk. Og de får mange henvendelser fra folk, der føler sig ensomme og gerne vil have en besøgsven. Så lige nu mangler Røde Kors aktuelt mere end 300 besøgsvenner landet over.
Hvis man melder sig, så ender man på en venteliste, som de lokale ledere kigger i, når de skal forsøge at skabe et match mellem modtager og besøgsven.
Langvarige venskaber
Nogle gange går det så godt, at der kommer langvarige venskaber ud af det. Og dermed kan det også blive noget andet end bare besøg, for besøgsven og modtager kan frit finde på aktiviteter sammen, hvis det at få en snak over en kop kaffe ikke er nok. Malene Borberg Sarwar kender eksempler på, at folk på den måde har holdt sammen i op imod 40 år.
- Når det første besøg gennemføres, så sker det, at den lokale, frivillige leder deltager. Måske for at få snakken i gang og for at få et indtryk af, hvordan det går. Andre gange tager lederen en opfølgende snak med modtageren, og hvis de så gerne vil have nye besøg fra besøgsvennen, så fortsætter det, forklarer Malene Borberg Sarwar.
Hvis man har lyst til at melde sig som besøgsven, så kan man læse mere om det på Røde Kors´ hjemmeside her.
Rød Kors efterlyser ensomhedsstrategi
Selv om flere og flere organisationer og enkeltpersoner gør en indsats for at hjælpe medborgere ud af ensomheden, så stiger problemet år for år.
Og det er ikke kun ældre, der er ensomme. Det er unge, det er folk midt i livet, nye indbyggere i Danmark, syge, pårørende til syge - og mange andre..
Derfor er der brug for, at Danmark får en national ensomhedsstrategi, lyder det fra Røde Kors.
Organisationen påpeger nemlig, at ensomhed er et problem, der eksisterer på tværs af alle dimensioner i samfundet, og at man ikke kan kigge på målgrupperne isoleret, fordi det er strukturelle ting, der gør, at folk føler sig ensomme.
Røde Kors skeler til andre lande som Storbritannien og Norge, der har ensomhedsstrategier og mener, at det bør Danmark også have.
De påpeger, at der i forvejen er personer, organisationer og kommuner, der arbejder med ensomhed, men der er også brug for staten, som kan tænkes en strategi ind så bredt, at den for eksempel omfatter byplanlægning og i transportudvikling.
